Afsløring: Kun to mælkeerstatninger har topkvalitet

Vestjysk Landboforening har gennem de seneste fem år haft stærk fokus på opdrættet og hygiejnen i kalvenes nærmiljø. Det gælder specielt i besætninger, der har brugt et koncept med øgede mælkemængder.

"Alt andet lige ved vi, at store mælkemængder stiller høje krav til driftsleder og kalvepasser, når det skal lykkes, og tilvæksten skal modsvare fodringsniveauet,"  siger kalverådgiver Rikke Engelbrecht fra Vestjysk Landboforening.

Fodring med store mælkemængder kan sagtens lade sig gøre med sødmælk fra besætningen. Men i besætninger, der skiftede over til mælkeerstatning, da mælkekvoten forsvandt, fik nogen sig en brat opvågning. Pludselig var det i nogle besætninger umuligt at holde kalvene sunde.

"Vi rettede derfor blikket mod mælkeerstatningerne, der blev brugt, fordi det var den eneste afgørende forskel," siger Rikke Engelbrecht.

Høje kimtal i mælk fra erstatning
En af de kunder, Vestjysk Landboforening har arbejdet med, har cirka 400 årskøer. Han havde gennem en lang periode haft en meget lav frekvens af diarre. Men pludselig var billedet, at 25 procent af alle kalve var ramt, fortæller Rikke Engelbrecht.

Indtil april blev der udfodret pasteuriseret råmælk og sødmælk til kalvene. Men for at få mere mælk i tanken til mejeriet, blev der skiftet over til mælkeerstatning i stedet for sødmælk. Efter en gennemgang af rutinerne blev der udtaget prøver og lavet analyser af mælkekvaliteten.

"Så begyndte vi at undre os over resultaterne," siger Rikke Engelbrecht.

For der var flere bakterier end forventet, og det satte gang i en ny analyserække i samarbejde med Food Diagnostics og det anerkendte, akkrediterede laboratorium ALS.

For mange bakterier giver problemer
I USA viser studier, at uønskede bakterier over 10.000 CFU pr. gram kan give problemer hos sensitive kalve, og alt over 100.000 CFU pr. gram er yderst problematisk med hensyn til diarre hos alle kalve.

Ved analyse af bakterier i mælkeerstatninger bestemmes det totale antal bakterier, som ikke er mælkesyrebakterier - disse kan både være naturligt til stede og tilsættes ofte. 

Det er også relevant at teste for Enterokok-bakterier, idet de ofte er tilsat for at styrke kalvenes tarmflora. Dermed kan man se hvor stor en andel af fremmedkim, som er Enterokokker.

Forskellen mellem Enterokokker og fremmedkim er de 'uønskede' bakterier.

Tre rigtig slemme mælkeerstatninger - og kun to i top
For nylig har Vestjysk Landboforening igen udtaget prøver af syv forskellige mælkeerstatninger på fuld forskriftsmæssig måde.

"Det viste sig, at tre af de syv var over den maksimale grænse på 100.000 såkaldte CFU pr. gram," fortæller Rikke Engelbrecht

Af de øvrige fire mælkeerstatninger var der kun to, der lå  under den anbefalede grænse på 10.000 CFU pr. gram - og således hygiejnisk set i topkvalitet.

I samtlige mælkeerstatninger blev vandaktivitet (aw) bestemt, og alle var under 0,6 aw. Dermed er de mikrobiologisk stabile fra fabrikken. En forurening med bakterier på lager og/eller under transport kan dermed udelukkes.

Pas på hygiejnen ved udfodring
Naturligvis er der også en risiko for, at man som kalvepasser selv forurener sin mælkeerstatning til kalvene i forbindelse med opblandingen.

"Det er væsentligt, at der opretholdes en høj hygiejne omkring blandekar/omrører og ikke mindst, at mælken ikke står for lang tid," påpeger Rikke Engelbrecht.

Det er summen af bakterier i mælkepulveret fra fabrikken og dem, som tilsættes/opformeres under håndteringen, som giver den endelige kvalitet, kalvene får i deres maver.

Men første trin i at løse problemet vil altid være, at mælkepulveret i udgangspunktet indeholder så få uønskede bakterier som muligt.

Som landmand bør man overveje, om det er et bedre alternativ at gå tilbage til at bruge egen mælk frem for at købe mælkepulver af tvivlsom kvalitet. Eller også bør man stille krav til leverandørerne af mælkeerstatningen.

"Man kan forlange at få et certifikat fra uafhængigt dansk akkrediteret laboratorium på hver enkelt batch før levering," siger Rikke Engelbrecht. På den måde kvalitetssikres det mælkepulver, man anvender.

Burde være opgave for fællesskabet
Hos Vestjysk Landboforening er der frustration over at skulle være først omkring de problemer, der er og kan være med mælkeerstatninger.

"I USA har man for længst indført en standard for kvaliteten af mælkeerstatninger til kalve, så mælkeproducenterne kan føle sig trygge ved at bruge dem.  I Danmark er der absolut ingen kontrol med kvaliteten," påpeger Ida Ringgaard.

Hun mener, at det er en oplagt opgave for fællesskabet at tage sig af den slags problemer.

"Det burde ikke være os, der er rykker på det her, men Seges," siger chefrådgiver Ida Ringgaard, Team Kvæg, Vestjysk Landboforening.

Både Ida Ringgaard og hendes kollegaer håber dog på, at initiativet fra Vestjysk Landboforening sætter gang i at få skabt en dansk standard på området.

"Vi opfordrer branchen til at agere, og Vestjysk Landboforening stiller fortsat gerne op til at få løst problematikken," siger Ida Ringgaard.

Resultater af prøver indsendt til det akkrediterede laboratorium ALS Denmark. Blandinger mærket med 'fed skrift' har en helt uacceptabel hygiejnisk kvalitet.

** I anden kolonne vises fremmedkim- altså bakterier, der ikke normalt skal forefindes i mælkepulver
*** I tredje kolonne vises Enterokokker, som forventes være tilsat bevidst
**** I fjerde kolonne ses mælkesyrebakterier, som forventes at være tilsat bevidst