Agrocom holder fast i mælkepris på 3,25 kr.

Agrocom-analytiker vil ikke skrue mere op for prisprognosen, end de allerede har gjort.

Agrocom, der ejes af analytiker Palle Jakobsen, har som forventning, at afregningspriserne ville nå 3,25 kroner i løbet af 2017 eller i første halvdel af 2018.

Det rykker Arlas stigning på en eurocent til en acontoprise på 277,5 øre for konventionel mælk ikke på. Det skriver Agrocom i en kommentar på Facebook.

"Nu er afregningspriserne på mælk igen på vej i vejret efter en ventet korrektion hen over sommeren og vi bliver spurgt, om vores forventninger snart bliver sat i vejret i forhold til de 3,25 kroner," skriver Agrocom.

Men det sløje marked for mælkepulver holder priserne nede, vurderer Agrocom.

"Nu er afregningspriserne imidlertid stadig under vores mål og man må også erkende, at inden vi kan skrue op for "musikken", er vi nødt til at have pulvermarkedet i gear,"  skriver de.

"Lige nu står og falder hele korthuset med et rekord højt smørmarked og det ser stadig spændende ud, men opjusteringer med et underdrejet pulvermarked, er vi altså ikke klar til på agrocom.dk," skriver Agrocom.

De kommer også med en opfordring om at afdrage på gæld:

"Men 3,25 kroner er vel heller ikke så ringe endda og husk nu at prioritere afvikling af bankgæld før udvidelse af produktionen. Den langsigtede overlevelse for en mælkeproducent er ikke bestemt af, hvor højt afregningspriserne kan gå i denne omgang, men af om mælkeproducenten har "muskler" til at stå igennem de dårlige perioder."

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.