
Analyseinstituttet International Farm Comparison Network (IFCN) ser flere tegn på, at verdensmarkedspriserne nu atter vil stige. Det skriver Dairy Industry Newsletter ifølge mejerinoter fra L&F.
Den globale mælkeproduktion stiger ganske vist 1,5 pct. i 2016, hvilket er mindre end sidste år, hvor stigningen hed 1,8 pct., - og 2014, hvor stigningen var 3,2 pct. Sidste år steg efterspørgslen 1,8–2,0 procent og forventes at stige med to procent i 2016.
Efterspørgslen er i gennemsnit steget 2,4 pct. i perioden 2006-2015. Stigningen i markedet afhænger dog af håndteringen af de lagre, som er opbygget.
”Hvis man fastholder den nuværende lageropbygning i længere tid, er en markant forbedring i markedet sandsynlig i dette år,” siger Torsten Hemme, direktør i IFCN.
Relaterede artikler
Kommentarer