Analytikere: Stigende efterspørgsel sikrer solide mejeripriser i 2019

Stigende efterspørgsel vil sikre mejeripriser i 2019, forudser tysk konsulentvirksomhed.

Den globale efterspørgsel på mælk og mejeriprodukter vokser hurtigere end udbuddet, og derfor forbliver afregningspriserne på et nogenlunde solidt niveau i 2019.

Sådan lyder konklusionen i en analyse fra den tyske konsulentvirksomhed IFCN.

Det skriver Dairy Industry Newsletter, ifølge Udenlandske Mejerinoter udgivet af L&F. 

Siden den globale mælkekrise i 2016 har afregningspriserne stabiliseret sig på ca. 35 US cent pr. kg ECM (2,23 danske kr.), og prisudsigterne er uændrede i 2019, lød meldingen fra IFCN på deres 16. årlige supporterkonference, der blev afholdt i Parma, Italien.

En hurtig afmatning af væksten i mælkeindvejning fra +3,1 pct. i januar til +1,6 pct. i august har medvirket til at understøtte priserne.
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.