Angrebet på Eva Kjer: Det skændes de om

Amokløb mod landbrugspakken og miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen. "Jeg har lagt alt åbent frem," siger ministeren, der "står fuldstændig på mål for de tal, der er lagt frem."

Er landbrugspakken og de nye gødningsregler i fare for slet ikke at blive vedtaget?

Vil den Konservative fødevareordfører Rasmus Jarlov - som han har antydet i en række udtalelser - trække den konservative opbakning til landbrugspakken og dermed vælte hele læsset?

Eller er det hele, som Venstres fødevareordfører Erling Bonnesen fastholder, en storm i et glas vand?

»Gyllegate«

Det er spørgsmål, som mange landmænd må stille sig efter de sidste dages heftige debat om »gyllegate«, som oppositionen har døbt debatten,  i medierne - og ikke mindst på Facebook og Twitter.

De to sociale medier svømmer over med kritik og beskyldninger mod miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) for at have vildledt Miljø- og Fødevareudvalget og hele offentligheden i regnestykkerne om landbrugspakkens konsekvenser for miljøet.

Forskere kritiserer

Anledningen er ikke mindst, at en række forskere til Berlingske har udtalt sig med forskellige grader af kritik af regeringen for skønmaleri af landbrugspakkens indvirkning på vandmiljøet.

Blandt kritikerne er professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, seniorforsker Brian H. Jacobsen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, og professor og havbiolog Stiig Markager, Aarhus Universitet.

Alle er de kritiske overfor den måde, miljøregnskabet for landbrugspakken er opstillet.

Det gælder især den såkaldte »baselineeffekt«, der indregner effekten af tidligere beslutninger og forventet udvikling.

Baseline har ikke noget med landbrugspakken at gøre, derfor puster den miljøeffekten kunstigt op. Selve landbrugspakken giver grønt minus i de første par år, siger forskerne. Og så er baseline i øvrigt opgjort på en måde, som forskerne ikke er enig i.

Grønne organisationer i EU

Den opfattelse bakkes fuldtonet op af Danmarks Naturfredningsforening, der har sat sig i spidsen for et fælles grønt initiativ med i alt fem danske miljøorganisationer, som med DN i spidsen har været i Bruxelles, og også har skrevet et fælles brev til EU for at gøde jorden, om man så må sige, for et nærmere eftersyn af de danske planer om et »paradigmeskifte« i miljøreguleringen.

Rød blok lugter blod

Fem partier - hele rød blok - forlanger fødevareministerens hoved på et fad - hun skal gå af, lyder kravet fra flere.
En hasteindkaldt eksperthøring efterfulgt af (endnu) et åbent samråd skal effektueres straks efter vinterferien - tirsdag 23. februar, har Miljø- og Fødevareudvalgets formand, René Christensen (DF), besluttet.

Først da vil det formentlig afgøres, om L 68 med de lempede gødskningsnormer kan vedtages ved den planlagte og allerede én gang udsatte tredjebehandling torsdag d. 25. februar.´Og om miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen rider stormen af.

Dét skændes de om?

Men hvad er de centrale kritikpunkter af landbrugspakken?

Her er et bud på dem:

Fusk med tal?

Har miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen fusket med miljøregnskabet bag landbrugspakken?

Svar: Det afviser hun blankt, og hvis hun har, er der i alt fald rig mulighed for offentligheden til at tage stilling til den måde, tallene er blevet til på.

Det faglige baggrundsmateriale med notitser og notater er lagt offentligt frem på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside. Den samlede miljøvurdering er i offentlig høring på høringsportalen.

Mange af papirerne er tidligere udleveret under forhandlingerne om landbrugspakken i december 2015.

Men regnestykkerne og teksterne var komplicerede og umulige at gennemskue, klager  ordførerne fra oppositionen.

Grøn eller sort?

Er landbrugspakken grøn eller sort?

Svar: Den forventede udvikling i miljøregnskabet for landbrugspakken går ifølge Miljø- og fødevareministeriets regnestykker i plus i alle årene fra 2016 til og med 2021.

Ifølge tabellen med regnskabet, som miljø- og fødevareordførerne fik udleveret allerede d. 10. december,  vil der i 2021 blive udledt ca. 7.200 tons mindre kvælstof til det marine miljø.

I regnestykket (se nederst i denne artikel) indgår lempelser til landbruget, som giver øget udledning: Randzoner, hævede kvælstofnormer, ophævelse af forbud mod jordbearbejdning.

Herunder opgøres de kompenserende indsatserne punkt for punkt: Forpagtningsordning i 2017 og 2018, MFO-skærpelser, kollektive indsatser, og fra 2019, den målrettede regulering.

Til sidst medregnes baselineeffekten for hvert enkelt år.

Det samlede regnskab giver et grønt plus i alle årene - fra 526 tons kvælstof i 2016 stigende til en reduktion i kvælstofudledningen på 7.197 tons i 2021.

Det kritiserer forskerne

Hvad er forskerne så uenig i?

Svar: Forskernes kritik retter sig især mod den del af regnskabet, som Miljø- og Fødevareministeriet kalder »baseline 2021-effekten«.

Det er de opnåede og forventede effekter fra vedtagne initiativer såsom økologi, vådområdeindsatser, udvikling i landbrugsarealer m.m. I baseline-effekten for 2016 er bl.a. medtaget effekterne fra 2013, 2014 og 2015.

Men forskerne mener, effekten af landbrugspakken skal ses  isoleret, og specielt mener Jørgen E. Olesen og Stiig Markager ikke, det er korrekt at anføre foregående års effekt under 2016.

»Når man beregner konsekvenserne af en pakke for 2016-2021, vil det være naturligt at tage udgangspunkt i 2016 og sætte effekten til nul. Så vil regnskabet gå i minus de første år. Det, man har gjort, virker vildledende,« siger professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, til Berlingske.

»Sådan har man altid gjort«

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen har til det kritikpunkt tidligere, på et åbent samråd svaret, at nøjagtig samme fremgangsmåde har været gængs under tidligere regeringer, bl.a den foregående, under arbejdet med vandområdeplanerne for to år siden.

Devisen har været: Hvorfor sætte indsatser i gang for noget, der kommer af sig selv.

Argumentet for at summe baselineeffekt sammen for flere år ad gangen forsvares af fortalerne med, at der er tale om en samlet vandplanperiode 2015-2021, som skal ses under ét.

Effekten de enkelte år er dynamisk og afhænger af klima og nedbør - men det må ifølge fortalerne for opgørelsesmetoden være ok at dividere en beregnet baselineeffekt ud på enkelt-år efter bedste skøn.

Tvivl om EU-godkendelse

Lever landbrugspakken op til Danmarks EU-retlige forpligtelser?

Svar: Det mener fem danske, grønne organisationer ikke.

Danmarks Naturfredningsforening Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Forbrugerrådet Tænk og Det Økologiske Råd har skrevet brev til EU og opfordrer EU til at »sætte fokus« på landbrugspakken.

De mener, at landbrugspakken er på kant med nitratdirektivet og vandrammedirektivet, fordi den betyder en tilbagegang for miljøet.

Kjer: Mulig EU-kritik

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen har selv i et svar til miljø- og fødevareudvalget 5. februar understreget, at der er en vis risiko for EU-kritik af landbrugspakken.

Der er »særlig risiko« for kritik af to emner:

At grundvandet - særlig i 2016 - kan forringes på grund af lempelserne i landbrugspakken.

Derfor afventer Miljø- og Fødevareministeriet en udredning fra forskningsinstitutionen GEUS for at kunne fastlægge »en eventuel løsning inden sommeren 2016,« oplyste Eva Kjer Hansen i et svar fra 5. februar.

Det andet »særligt« risikable punkt er knyttet netop til den omdiskuterede baselineopgørelse.

Her anerkender Eva Kjer Hansen, at EU  kan tænkes at se kritisk på »opgørelsen af forringelsen i 2016-2018,«  hvor det er »antaget, at den strukturelle udvikling i de foregående år 2013-2015 bidrager til at reducere effekten af de lempelser, der gennemføres i 2016.«

»Vi passer på miljøet«

I oppositionen klager man over, at de mange notater, notitser og samrådssvar, som er givet i spredt fægtning undervejs, tilsammen udgør et uigennemskueligt hele.

Det afviser Venstres fødevareordfører Erling Bonnesen.

»Sagen er en storm i et glas vand. I Venstre vil vi selvfølgelig også passe på miljøet - selvom rød blok påberåber sig, at det kun er dem. Alt materiale er lagt frem undervejs og i forhandlingerne, ligesom vi nu får et samråd og en høring med en grundig gennemgang af materialet.

»Der ligger en klar forpligtelse til ikke-forringelse i EU-reglerne, og dem har vi selvfølgelig tænkt os at leve op til. Dér, hvor der kan være tvivl, er vi klar til at sætte ind med midlertidige foranstaltninger, som vi hele tiden har sagt,« siger Erling Bonnesen.

Ministerens tabel

Miljøregnskabet over  landbrugspakken, med den forventede udvikling i reduktion af den danske landbaserede tilførsel af kvælstof til kystvande, fremgår af nedenstående tabel, der viser kvælstofregnskabet til kystvande på landsplan.

Den er udleveret under forhandlingerne om Fødevare- og Landbrugspakken.

 

Tons N201620172018201920202021
Randzoner728728728728728728
Normen2.7414.2064.3484.4904.6324.726
Forbud mod 
jordbearbejdning
515151515151
Akvakultur--143263363423
Sum lempelser3.5204.9855.2705.5325.7745.928
Forpagtningsordning   x818693---
MFO1.197867867867867867

Kollektive indsatser (samlet)

3828431.4512.0592.6682.907
Målrettet regulering---1.2672.533

2.800

Sum indsatser1.5792.5283.0114.1936.0687.574
Difference1.9742.4572.2591.339-294-1.646
Baselineeffekt2.4673.0843.7014.3174.9345.551
Ændring i tilførsel-526-627-1.442-2.978-5.228-7.197
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.