Arla: Forbrugerne vil have dansk mælk

Danskerne vil gerne støtte landets mælkebønder. Det viser ny undersøgelse.

Af Eskil Hansen

Mælk fra den danske mælkebonde er et hit i forbrugernes bevidsthed. Mælken skal være frisk, og den skal være dansk, siger størstedelen i en ny undersøgelse udarbejdet af Arla.

I undersøgelsen svarer 43 procent, at det er vigtigt, at den mælk, de lægger i indkøbskurven, er fra Danmark.

Lidt flere, 66 procent, angiver, at de foretrækker dansk mælk, fordi de gerne vil støtte de danske mælkebønder. Også friskhed og høj fødevaresikkerhed er blandt årsagerne til, at mælken skal være dansk.

"Det er naturligvis kærkomment med opbakning fra forbrugerne i et marked, hvor flere af vores ejere har svære vilkår," siger Jakob B. Knudsen, landedirektør i Arla Danmark, i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen viser også, at prisen på mælken er det, forbrugerne lægger allermest vægt på, når de køber mælk. Næsten hver anden, 44 procent, angiver prisen som vigtigste faktor.

DYREVELFÆRD BØR PRIORITERES

I undersøgelsen bedes deltagerne også svare på, hvad mælkebønderne bør prioritere højere i fremtiden. 58 procent af danskerne synes, at mælkebønder burde prioritere dyrevelfærd højere. På andenpladsen og tredjepladsen peger forbrugerne på miljø og økologi.

”Med den magt forbrugerne har, sætter de også retningen for fremtidens produkter i køledisken. Hvis vi som andelsmejeri skal imødekomme forbrugernes krav til kvalitetsmælk fremover, kræver det en investeringsvillighed fra vores side i at producere mælk, der faktisk lever op til de høje krav, som forbrugerne stiller. Og det vil vi i den grad gerne,” siger Jakob B. Knudsen.

Han gør opmærksom på, at forbrugerne også har et ansvar herfor. Han opfordrer til at tage de kritiske indkøbsbriller på, når man står ved køledisken.

”Hvis et kvalitetsprodukt bliver vraget til fordel for et billigere produkt uden samme krav til mælkeproduktionen, bliver det i stigende grad svært at fortsætte med at levere lokalproduceret, frisk mælk af høj kvalitet,” siger Jakob B. Knudsen.

Undersøgelsen af danskernes mælkevaner og opfattelser af mælkeproduktionen er foretaget gennem Cints befolkningspanel blandt 1.012 danskere i alderen 18 til 65 år.

 

Hvad lægger du mest vægt på, når du køber mælk - ud over hvilken type af mælk, du køber (sødmælk, skummetmælk mv.)? Angiv op til tre svar.

                                                                                                              Total               Reg HovReg Sj        Reg SydReg MidtReg Nord
Prisen44%40%45%45%49%41%
At den er fra Danmark43%32%46%52%45%48%
At den er frisk43%44%47%52%45%48%
At den er økologisk26%34%29%23%23%16%
Dyrevelfærd17%20%13%18%18%13%
At kørene har gået på græs15%17%7%16%15%21%
At jeg støtter lokale landmænd8%6%9%10%5%14%
Virksomheden eller mærket4%4%3%3%6%5%
Emballagen3%3%4%3%2%0%
At jeg ved hvilken gård, mælken kommer fra2%1%2%3%2%2%
Jeg køber aldrig mælk3%4%1%1%4%4%
Ved ikke2%2%3%2%1%3%

 

Hvorfor foretrækker du mælk fra dit eget land frem for udlandet? Angiv gerne flere svar.

 Total        

Reg Hov

Reg SjReg SydReg MidtReg Nord
Så støtter jeg Danmarks mælkebønder66%63%64%66%69%70%
Det er mere frisk45%48%42%42%49%38%
Det bidrager til økonomisk vækst i mit land45%45%47%39%47%46%
Fødevaresikkerheden er højere35%33%25%43%32%44%
Det sikrer en rimelig pris til de lokale mælkebønder30%27%30%29%30%34%
Køerne bliver behandlet bedre18%17%16%16%18%23%
Det er sundere9%8%5%13%7%10%
Det er billigere8%10%9%9%6%5%
Det bidrager til at danne 'åbne landskaber'6%8%5%4%7%5%
Andet4%5%3%5%4%4%
Ved ikke1%2%2%1%2%0%
       

 

Hvad synes du, at mælkebønder burde prioritere højere i fremtiden? Angiv op til tre svar.

       Total                 Reg HovReg   SjReg SydReg Midt Reg Nord
Dyrevelfærd              58%58%61%57%59%52%
Bedre beskyttelse af miljøet43%48%35%45%43%39%
Flere økologiske produkter37%42%37%31%38%33%
Sikre bedre økonomi i landbruget30%30%23%34%30%27%
Informere befolkningen om landbrug og produktion22%20%24%24%17%32%
Producere billigere produkter13%11%14%13%15%11%
Andet2%2%1%2%2%2%
Ved ikke8%7%12%9%7%10%

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.