Arla hæver mælkeprisen

Mælkeprisen stiger både for konventionel mælk og økomælk.

Arlas acontopris for konventionel mælk stiger med en eurocent i alle fire områder pr. 1. september.

For økomælk stiger acontoprisen med en eurocent i Danmark, Centraleuropa og Sverige. Den er uændret i Storbritannien.

Stigningen svarer til 7,5 øre/kg. Dermed bliver acontoprisen for konventionel mælk 277,5 øre og for økomælk 364,2 øre. Acontoprisen for mælk produceret på basis af non-GM foder bliver 284,9 øre.

"Udsigten for de kommende måneder er stabil med mulighed for fortsat positiv udvikling," skriver Arla til deres andelshavere.
"Markederne styrkes fortsat, hvilket muliggør prisstigningen på konventionel mælk. På samme måde er markedet for økologiske produkter i Centraleuropa, Danmark og Sverige præget af stærk konkurrence, mens det økologiske marked i UK er på et stabilt, stærkt niveau," skriver Arla.
 

Faktaboks

·         For konventionel mælk er fedtværdien 30,89 kroner pr. kilo, og proteinværdien er 43,25 kroner pr. kilo.

·         For økologisk mælk fedtværdien 40,20 kroner pr. kilo, og proteinværdien er 56,28 kroner pr. kilo.

·         Forventet efterbetaling og rente for 2017 er 7,6 øre, og forventet konsolidering er 11,2 øre.

·         Tillæg for non-GM foder er 1 eurocent (7,4 øre) – dette kommer i anvendelse i takt med at andelshavere på de enkelte markeder inviteres til at indgå kontrakt om mælk baseret på non-GM foder. I Danmark er der åbnet for at tegne kontrakter.

·         Arlaprisen er 305,05 øre pr. kilo konventionel mælk og 384,3 øre pr. kilo økologisk mælk.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.