Arla-konkurrent fastholder mælkepris

FrieslandCampinas mælkepris for april bliver på 36 euro pr. 100 kg.

FrieslandCampina fastholder mælkeprisen for marts måned således, at den garanterede mælkepris for April  stadig er 36 euro pr. 100 kg, svarende til 268 øre pr. kg. Det melder det hollandsk-tyske mejeri i en pressemeddelelse.

Mejerikoncernen skriver at 0.59 euro af prisen er en korrektion på mælkeprisen fra Februar, da den var estimeret for lavt.

FrieslandCampinas mælkepris opgøres efter et indeks, der laves på baggrund af en vurdering af konkurrerende mejeriers mælkepris.

"Markedsbetingelserne er relativt stabile. Det er forventet, at mælkeprisen hos adskillige referencevirksomheder vil forblive stabile i marts," skriver FrieslandCampina ligesom i sidste måned.

 Arlas meddelte i sidste uge at deres acontopris på mælk falder for april med 8,7 øre/kg. mælk, således at acontoprisen for konventionel mælk på 256,9 øre.

FrieslandCampinas mælkepris er ikke direkte sammenlignelig med Arlas mælkepris, eftersom beregningsmetoderne er forskellige, ligesom den hollandske pris har vist sig at have større udsving.

Nedenfor ses mælkeprisen hos FrieslandCampina for 2015 (rød), 2016 (grøn) og 2017 (blå).

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.