Arla opsiger 50 landmænd: 40 mio. liter mælk mindre (rettet)

Kontraktlandmænd i Storbritannien har hårde tider.

Arla i Storbritannien har opsagt 50 landmænd, der leverede til mejeriet på kontrakt. Der er altså ikke tale om andelshavere, der har leveringsret.

De 50 landmænd står for levering af 40 mio. liter mælk om året, skriver Farmers Weekly.

Mælkeproducenterne har indtil d. 27. marts næste år til at finde en ny aftager af deres mælk. Kontraktlandmænd har hårde tider i Storbritannien, mens mælkeprisen er dykket langt ned.

I forvejen fik de kun 16 pence, svarende til 1,55 kr. pr. liter mælk, for den mælk, de leverede til Arla.

Rettet 4. marts kl. 12: Tidligere skrev vi, at landmændene havde indtil 27. marts til at finde ny aftager. Der er tale om 27. marts om 12 måneder.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.