Arlas mælkepris stiger for konventionelle

Konventionelle arlaproducenter får en eurocent ekstra i august, mens økologerne i Danmark har uændret afregningspris.

Arlas acontopris for konventionel mælk stiger med en eurocent i alle fire områder pr. 1. august. Stigningen svarer til 7,4 øre/kg for konventionel mælk.

Dermed bliver acontoprisen for konventionel mælk 270 øre. Acontoprisen for mælk produceret på basis af non-GM foder bliver 277,4 øre.

Acontoprisen for økomælk er uændret i Danmark og Storbritannien, mens den stiger med en eurocent i Centraleuropa og Sverige.

Acontoprisen for økomælk er dermed på 356,7 øre.

"Den aktuelle markedssituation er fortsat karakteriseret af stærk efterspørgsel og små lagre af mælkefedt. Dette driver priserne for produkter med mælkefedt opad, dog således at markedet synes at bevæge sig i retning af mere stabilitet. Markedet for mælkeprotein er ret stabilt, om end på et lavt niveau. Stigningen i den økologiske aconto pris i Centraleuropa afspejler en justering til markedsudviklingen over de seneste måneder, og stigningen i den økologiske aconto pris i Sverige afspejler markedsudviklingen i Sverige. Markederne for økologisk mælk i UK og Danmark er stabile, og som følge deraf forbliver de økologiske acontopriser her uændrede," skriver Arla til deres andelshavere.
"Udsigten for de kommende måneder er stabil, med en mulighed for fortsat positiv udvikling," skriver Arla videre.
 
 

Faktaboks

•         For konventionel mælk er fedtværdien 30,09 kroner pr. kilo, og proteinværdien er 42,13 kroner pr. kilo.•         For økologisk mælk fedtværdien 39,40 kroner pr. kilo, og proteinværdien er 55,16 kroner pr. kilo.•         Forventet efterbetaling og rente for 2017 er 7,6 øre, og forventet konsolidering er 11,2 øre.•         Tillæg for non-GM foder er 1 eurocent (7,4 øre) – dette kommer i anvendelse i takt med at andelshavere på de enkelte markeder inviteres til at indgå kontrakt om mælk baseret på non-GM foder. I Danmark er der åbnet for at tegne kontrakter.•         Arla prisen er 297,5 øre pr. kilo konventionel mælk og 376,8 øre pr. kilo økologisk mælk.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.