Australiens største mejeri støtter andelshavere med nødhjælp

Murray Goulburn nedjusterer og fyrer administrerende direktør.

Andelsmejeriet Murray Goulburn (MG), som er Australiens største mejeriselskab, nedjusterer forventningerne til den fremtidige indtjening

Samtidigt hensættes 165 mio. australske dollars, svarende til 825 mio. kr. til finansiel hjælp til nødlidende mælkeproducenter. Penge udbetales som en mælkepris, der reelt er højere end den reelle mælkepris.

Afregningsprisen frem til juni nedjusteres til mellem 4,75-5,00 australske dollar pr. kg tørstof, svarende til 23,75-25,00 kr.

Prognosen for selskabets nettooverskud nedjusteres fra 85,8 mio. australske dollars, svarende til 429 mio. kr. til knap det halve.

Selskabets aktier faldt 35 procent umiddelbart efter offentliggørelsen af de nye prognoser, som henføres til faldende eksport til Kina. Som konsekvens er administrerende direktør, Gary Helou, afskediget og midlertidigt erstattet af David Mallinson, som hidtil har været direktør for salg.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.