Avlsstation sælger ud af kødracetyre

Ålestrup Avlsstation inviterer til Åbent Hus 18.marts, og en række af avlstyrene er til salg.

Lørdag den 18. marts kl. 10 – 13 er der forårsarrangement på Ålestrup Avlsstation for kødracetyre. 

Avlsstationen vil under arrangementet være åben for besøg i staldene, hvor tyre under afprøvning kan besigtiges. En række af tyrene er til salg, og derfor er der gode muligheder for at finde den næste avlstyr til besætningen, lyder det i invitationen fra Ålestrup Avlsstation. 

En række raceforeninger vil have informationsstande i laden, hvor man kan få information om de enkelte racer.

Se flere informationer om arrangementet på www.danskkødkvæg.dk. Tyre til salg bliver offentliggjort på hjemmesiden få dage før arrangementet.

Arrangører er Dansk Kødkvæg og kødraceforeningerne. Sponserer er Gjensidige og Danish Crown, og sidstnævnte møder op med pølsevogn. Alle er velkomne til arrangementet.

 

 

Faktaboks

Ålestrup Avlsstation

Potentielle avlstyre af kødracer afprøves for kødproduktionsegenskaber.

Afprøvningen starter, når kalven er 7½ måneder gammel og slutter, når den er 12 måneder.

I løbet af afprøvningen registreres daglig tilvækst, muskulatur og den meget vigtige egenskab foderforbrug.

De tyre, der har gennemført afprøvningen, har således en god deklaration af de arvelige egenskaber for kødproduktionsegenskaberne – også avlsindeks for fodereffektivitet.

Kilde: Ålestrup Avlsstation

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.