Bekymret britisk mejerisektor vil lægge pres på EU
Den britiske mejerisektor ønsker forstærket britisk pres for højere EU-restitutioner for skummetmælkspulver.

Den britiske mejerisektor er særdeles bekymret for markedsudviklingen i det kommende år, skriver Dairy Reporter.

Derfor har man skrevet til landbrugsminister George Eustice, og peger her på behovet for en række tiltag på mejerimarkedet. Det gælder blandt andet et pres på EU-Kommissionen om at udvide restitutionsordningen for skummetmælkspulver, idet ordningen også skal gøres mere smidig.

David Dobbin, formand for Dairy UK, er bekymret over den fortsat stigende indvejning i EU, som ikke harmonerer med udviklingen i den internationale efterspørgsel.

Dairy UK har tidligere fremlagt en 17-punkts strategi for at øge den britiske eksport, som i forvejen er vokset betydeligt de sidste fem år.

Storbritannien er EU’s tredje største mælkeproducent med 14 mia. kg mælk.
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.