Billigt udenlandsk oksekød presser priserne

Priserne på kreaturer og ungtyre er uændret i forhold til sidste uge, skriver DC i sin markedsberetning.

Det europæiske marked for okse- og kalvekød har gennem de seneste uger vist vigende tendenser med pressede priser. Det lader til at fortsætte, og det er stadig et spørgsmål om, at markedet har rigeligt med kød, og en efterspørgsel der ikke kan følge med, skriver Danish Crown i sin ugentlige markedsberetning for oksekød.
 
Hjemmemarkedet har det stadig hårdt, og det er især hakket kød og hverdagsretter, der trækker i kunderne, mens de dyrere udskæringer ikke finder stor afsætning. Der rapporteres samtidig om billige tilbud af udenlandsk kød, som er med til at lægge pres på priserne.
 
Det generelle billede er, at der udbydes billige partier med varer på flere forskellige markeder.
 
I Sydeuropa er der ligeså meget hverdag som på det danske marked. Priserne på rygprodukter er under pres, hvilket er normalt for årstiden, men det betyder, at det generelt er de billigere udskæringer, der handles mest af.
 
DC Beef oplyser, at man i denne uge slagter 6.000 dyr.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.