Biogasanlæg lugter bedre end rygtet

Kun 25 pct. af naboerne oplever lugtgener – og kun en gang om måneden.

Langt de fleste naboer til biogasanlæg føler sig ikke generet af lugten fra anlægget. Kun hver fjerde oplever lugtgener, men kun en gang om måneden. Derimod synes knap to ud af tre, at biogasanlæg er en gevinst for lokalområdet. Hver 10. nabo er generet af trafikken til og fra anlægget.

Det viser en undersøgelse, som Voxmeter har lavet for Naturstyrelsen. Instituttet har spurgt 564 beboere, der bor inden for en kilometer fra et biogasanlæg, hvilke gener de oplever. Undersøgelsen omfatter 61 ud af landets 68 biogasanlæg.

"Det er selvfølgelig ærgerligt, at 25 pct. oplever gener. Men det gælder for de fleste af dem, der oplever gener, at det kun er et problem cirka en gang om måneden, forår og sommer," siger fuldmægtig Svend Otto Ott fra Naturstyrelsens Biogasrejsehold.

Naturstyrelsen vil nu bruge undersøgelsen til at komme med bud på, hvordan man driver biogasanlæg uden at genere naboer. Blandt andet skal anbefalingerne bruges i forhold til planlægning af nye biogasanlæg. 

Læs mere i rapporten.

Emneord biogas

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.