Chokpris på 112 øre pr. kg mælk i Tyskland

En gruppe tyske mælkeproducenter må sælge deres mælk for 15 cent pr. kg.

Det tyske mejeriselskab Wiegert med hovedsæde i Velen tæt på den hollandske grænse afregner aktuelt en lille gruppe mælkeleverandører med 15 eurocent pr. kg, svarende til 112 øre, skriver Mejerinoter fra L&F.

Der er tale om en gruppe mælkeproducenter, som normalt ikke har fast tilknytning til noget mejeri og som forhandler egne individuelle kontrakter.

Bortset fra Wiegert har ingen mejerier været interesseret i at aftage mælken, og derfor har de desperate landmænd været nødsaget til at indgå en kortvarende kontrakt med Wiegert. De faste leverandører til Wiegert afregnes aktuelt til 23 cent pr. kg, svarende til 171 øre.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.