Dansk Arla-direktør rykker over Nordsøen

Arlas omrokeringer betyder også, at Arla Danmark må sige farvel til deres direktør. Tomas Pietrangeli rykker nemlig videre til posten som direktør for Arla i Storbritannien.

Ny landedirektør for Arla Danmark bliver Jakob Bernhard Knudsen, der kommer fra rollen som marketingdirektør i Arla Danmark.

Tomas Pietrangeli blev ansat i sommeren 2014. Dengang erstattede han Peter Giørtz-Carlsen, der sjovt nok også rykkede videre til topposten hos Arla UK.

For halvandet år siden ændrede Arla i ledelsen, så svenske Henri de Sauvage har det overordnede ansvar for Sverige, DK og Finland. Den konstellation består, meddeler Arla.

Peter Giørtz-Carlsen bliver nu direktør i den nye koncernledelsen, kaldet Executive Management Team, hvor han får ansvaret for Europa.

Det er endnu uvist, hvor mange der skal fyres af de 2500 funktionærer, som er ansat i Danmark. Arla forventer at fyre i alt 500 funktionærer i hele Arla.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.