Dansk landmand: Vi har været forkælede - nu skal vi lære at skære til

Mælkebønder i New Zealand er bedre til at tilpasse deres omkostninger til op- og nedgangstider, mener dansk landmand, der arbejder i New Zealand.

Søren Ottosen er en 28-årig landmand, der er på sit andet arbejdsophold i New Zealand. Han vil gerne lære konkurrenterne på det knivskarpe globale mælkemarked bedre at kende, inden han selv bliver selvstændig landmand i Danmark.

Han har bidt mærke i, at de new zealandske bønder er dygtige til at skære til i omkostningerne.

"I New Zealand er man bedre til at skære ind til benet og tilpasse sig i krisetider. Danske mælkebønder har været forkælede og skal blive bedre til at omkostningstilpasse sig," mener han.

"Hernede har man i længere tid været vant til svingende priser, men den største grund til at man bedre kan tilpasse er, at man har mindre gæld pr. ko og mindre udgifter til foder. Græssende køer er billige i drift," siger Søren Ottosen, på mail fra New Zealand, hvor han i denne omgang har opholdt sig i fem måneder.

Han arbejder på en kvæggård, nær byen Blenheim, hvor der er 500 Jerseykøer.

Kvægchef er enig i analysen.

Christian Friis Børsting, der er kvægchef i rådgivningsvirksomheden LMO, er enig i Søren Ottosens analyse.

"Ja, jeg ville jo aldrig kalde dem forkælede, men årsagen til de new zealandske mælkebønders større tilpasningsevne skal findes i, at man befinder sig i to helt forskellige situationer."

"New Zealænderne er ikke i den samme gældsklemme som danske mælkebønder, fordi de ikke har haft nær så høje udgifter til bygninger, mælkekvoter og jord. De fleste af deres udgifter er variable, dvs. når de skærer ned på produktionen så kan de skære de fleste udgifter væk. Herhjemme har vi høje faste udgifter og stor gæld, der er gået til bygninger, jord og kvoter – det vil sige meget højere faste udgifter og større gæld pr. ko. Vi er meget mere sårbare herhjemme," siger han og fortsætter:

"Herhjemme har vi også vænnet os til en høj produktion pr. medarbejder og pr. ko, og når priserne falder er det mange liter, der tabes penge på. Så tingene hænger sammen."

Hvordan fortynder man gælden?

Spørgsmålet omkring, hvordan man nedbringer de faste udgifter, er ikke nemt at svare på.

"Vi sidder jo med det hver dag. Vi leder efter måder at ’fortynde’ gælden på, som vi siger, men det er jo ikke nemt. Det langsigtede råd er at få noget mere robusthed, og det kan være svært, når man er så forgældede."

"Nye landmænd skal i hvert fald sørge for ikke at købe for dyrt," slutter Christian Friis Børsting.

Fortidens synder

At gældsprocenten er for høj, og at danske mælkebønder skal vænne sig til tider med mere svingende mælkepriser, er der ingen tvivl om ifølge John Thomsen, dyrlæge fra Dyrlægecentralen, der har erfaring med new zealandske forhold.

"Fortidens synder har jo indhentet os. Gældsprocenten er alt for høj.  Det skal jo ikke være sådan, at man kun kan tjene penge når jordpriserne stiger. Der burde være nogle, der holder øje med, at når man låner penge i banken så kan man rent faktisk tjene penge på at producere," siger han.

Han vil heller ikke gå så langt som at bruge ordet forkælede, men siger samtidig at man ikke kan fralægge sig et eget ansvar helt.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.