Delelandbrug kan gøre mælkeproducenter yngre

Overskuelig gæld og en bagdør at benytte, hvis karrierevalget var forkert.

Det er de helt åbenlyse gevinster, som unge kan opnå ved at starte som mælkeproducenter på en sharemilker-kontrakt. Modellen er anerkendt og vidt udbredt i New Zealand, hvor en tredjedel af de mælkeproducerende enheder drives af unge landmænd, som kun ejer besætning og de mest nødvendige maskiner. Den kapitaltunge jord og bygningerne ejes fortrinsvis af ældre landmænd.

Endnu er modellen i sin spæde opstart i Danmark med få kendte eksempler. Et af dem findes i Vendsyssel, hvor et ungt makkerpar har købt en kvægbesætning og nogle få maskiner og lejet en stald hos en planteavler.

Overskuelig gæld

De begrænsede investeringer for den unge landmand gør, at lånebeløbet ikke behøver at overstige to til fem mio. kr.

Netop den overskuelige gæld er en af årsagerne til, at Merkur Andelskasse valgte at yde finansiering i det nordjyske eksempel. Og banken går gerne ind i flere lignende eksempler, siger faglig ansvarlig for landbrug Kirsten Arup.

»Vi arbejder aktivt for at tilskynde omlægningen til økologisk eller biodynamisk drift og ser sharemilking-konceptet som en måde at få nye unge ind i økologien. De kan trække på erfaringen fra den ældre landmand og lærer gradvist at stå på egne ben. Efter en årrække kan de tage stilling til, om de vil købe egen bedrift eller fortsætte som sharemilkere,« siger Kirsten Arup.

Selvom besætning og maskiner er lidt sværere at finansiere og kræver forholdsvis mere egenkapital, vækker det ikke bekymring hos Merkur Andelskasse.

»De unges opsparing rækker forholdsvis længere, da den samlede investering er mindre. Lukker bedriften igen, kan løsøre sælges forholdsvis hurtigt, og den unge kan stå tilbage med en overskuelig restgæld,« påpeger Kirsten Arup.

Hun tilføjer, at sharefarming også bør overvejes i andre brancher end mælkeproduktion, men køerne har en fordel, som gør sharefarming særlig interessant:

»Der er løbende indtægt fra salget af mælk, og det letter likviditeten, som er mere presset, hvis man skal lægge ud for foder til slagtesvin eller frembringe korn til høst.«