Det er på høje tid med friske græsarealer

Afgræsser køerne de samme marker, som de startede med i foråret, er det på høje tid at skifte til nye.

Det kan være mere end svært at opretholde en høj foderoptagelse med afgræsning i sensommeren og efteråret. Men ifølge økologirådgiver Aase Holmgaard, Syddansk Økologi, er der stadig områder at sætte ind på, hvis en høj græsoptagelse skal fastholdes.

Ny fold - nu

En af de mest effektfulde er at skifte til nye folde. Især udlægsmarker efter grønkorn, helsæd eller korn til modenhed, kan give nyt, frisk græs til køerne, som derved opretholder appetitten til afgræsning.

Arealer, som er afgræsset siden foråret, bør tages ud nu og anvendes til slæt resten af sæsonen.

Mere energi og salt

Det kan også give et løft til afgræsningen, hvis første slæt græs eller andet energirigt foder inddrages og opjusteres i denne tid. Inddrages første slæt kan grovfoderandelen måske fastholdes.

For at stabilisere vommens pH bør tilsættes natriumbikarbonat i mængden 100-150 gram pr. ko pr. dag. Tildeling af salt vil medvirke til, at køernes vandoptag stimuleres, og det kan medvirke til at sænke varmestress.

Drivvej, der skåner klovene

De store nedbørsmængder har udfordret drivvejene. Sørg for at lede vandet væk og undgå, at køerne træder sten i klovene på vej til og fra marken.

Faktaboks

Det kan du gøre

  • Nye folde
  • Øge energitildeling i staldfoderet
  • Afværge varmestress
  • Sørge for gode drivveje

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.