Et øremærke er ikke bare et øremærke

Kurt Schneider har dårlige erfaringer med øremærker, som falder af. Producent erkender, at et parti ikke levede op til forventningerne.

Øremærker hører ikke til de emner, som man forventer vedligehold på.

Det mener Kurt Schneider, som har drevet kødkvægsproduktion på sin bedrift ved Randers i snart 37 år. Men i de seneste år har han oplevet problemer med en række øremærker, som dyrene taber.

»En stor del af dem kan åbnes og lukkes med fingrene, og derfor har de let ved at falde af, når dyrene klør sig på inventaret,« forklarer Kurt Schneider.

Øremærker, som falder af, giver omkostninger til køb af erstatningsmærker, men for Kurt Schneider går ærgrelsen især på, at det medfører ekstra arbejdstid.

»Det er forholdvist overkommeligt at øremærke en nyfødt kalv, men jeg har ikke fangegitter i alle stalde, så det kan let blive en større opgave at fiksere et større dyr, hvis den skal have nyt øremærke i,« siger Kurt Schneider og tilføjer, at han har fået udleveret flere af erstatningsmærkerne uden beregning af leverandøren Destron Fearing.

Vær obs på tangen

Hos Destron Fearing oplyser Kristian Vedel Rasmussen, at firmaet har haft udfordringer med et parti øremærker fra 2014, som Kurt Schneider har modtaget nogle af. Der var en fejl i øremærkernes lås, som betød, at hun-delen havde svært ved at hænge fast i han-delen.

Ifølge Kristian Vedel Rasmussen er de berørte landmænd såvel som RYK og Fødevarestyrelsen blevet orienteret om problemet. Det nægter Kurt Schneider dog at være orienteret om.

Kristian Vedel Rasmussen tilføjer, at der kan være flere fejlkilder, når et øremærke falder af. Eksempelvis kan øremærket være sat i med en anden tang, end den producenten foreskriver, ligesom øremærket også kan rykkes af på inventar eller træer mv. fordi dyret klør sig.

Faktaboks

Besætningen

  • Drevet af Kurt Schneider gennem 37 år
  • Kødkvæg af racen Simmental
  • P.t. 76 dyr

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.