EUs mælkebønder øger produktionen - men er fortsat på bagkant

Mælkeindvejning i EU steg med 1,7 pct. i juli.

Mælkeindvejningen i EU steg i juli med 1,7 pct., et plus på 219.000 ton. Det skriver Dairy Industry Newsletter.

Der var en betydeligt større indvejning i nogle af de største mælkeproducerende lande: I Irland steg indvejningen med 9,5 pct., Italien +7,3 pct. og Polen +6,6 pct. I alt steg produktionen i juli i 20 medlemsstater.

Den samlede indvejning i årets første syv måneder ligger dog 0,3 pct. under sidste år. Produktionen i Tyskland ligger således 2,8 pct. under, Frankrig -2,6 pct., Holland -0,7 pct., og Storbritannien -0,5 pct. Dette er opvejet af  irske leverancer på +7,4 pct. I Polen er indvejningen i de syv måneder steget med 4,4 pct., Italien +3,2 pct. og Spanien + 0,6 pct.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.