Første fald i antallet af malkekøer registreret

Bestanden er dog stadig 1,9 procent større end for et år siden.

Den 30. juni 2016 var der ifølge Danmarks Statistik 572.000 malkekøer. Det er en stigning på 1,9 procent i forhold til samme tidspunkt sidste år, men et lille fald i forhold til tællingen i marts.

Det er første gang, antallet af malkekøer er faldet siden mælkekvoternes ophør 1. april 2015.

Samtidig er der slagtet 19 procent flere køer i de første fem måneder af 2016 end i samme periode i 2015.
Dermed er slagtningerne af køer tilbage på et mere normalt niveau, efter at landmændene i 2015 slagtede færre køer for at producere mere mælk efter kvoternes ophør.

Det kan også være med til at lægge en dæmper på mælkeproduktionen, at antallet af drægtige kvier er faldet med 6,8 procent i forhold til samme tidspunkt sidste år.

Efter et dyk i bestanden af malkekøer op til mælkekvoternes ophør er bestanden nu nogenlunde tilbage på niveauet i 2011-2013.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.