Fjerkræproducent: Gråsten Fjerkræ tager fejl

Fjerkræsproducent Mathias Nørregaard er dybt uenig i, at stalddørspakken er for lempelig i forhold til fødevaresikkerheden.

Gråsten Fjerkræ A/S meddelte i går at de vil klage til EU-kommissionen over den nye stalddørspakke, der efter deres mening er en risiko for fødevaresikkerheden.

Stalddørspakken skal gøre det muligt for mindre producenter i nogle tilfælde at producere og sælge et større antal, samt fjerne indvolde på fjerkræ før salg.

Fjerkræsproducent fra Gørløse Mathias Nørregaard er helt uening med Gråsten Fjerkræ. Han mener, at fødevaresikkerheden som følge af stalddørspakken faktisk forøges.

"Deres postulat om, at det vil forringe fødevaresikkerheden, det kan jeg slet ikke se, det er det stik modsatte," siger Mathias Nørregaard og fortsætter.

"Før har der ingen kontrol været, nu vil der være sokkeprøver hver 128 dage," siger han.

Mere kontrol end tidligere

Stalddørspakken sætter større krav til lokaler og flere kontroller for eksempel for salmonella. Der bliver indført flere sokkeprøver, hvor kontrollører går ind i stalden med sokker på, hvorefter sokkerne sendes til et laboratorie og testes for spor af salmonella.

Antallet af kontroller er betydeligt lavere hos de mindre producenter end hos industrialiserede producenter. Den forskel er ikke et problem, mener Mathias Nørregaard.

"At reglerne bliver forskellige fra store kontra små producenter er kendt i mange andre lande, for eksempel Tyskland og Frankrig. De nye regler vil blot være en ligestilling i forhold til andre EU-lande," siger han.

Hvad tror du, Gråsten Fjerkræ vil få ud af at klage til EU-kommissionen?

"Det får de ikke noget ud af – ud fra hvad jeg kan forstå, så er det helt almindeligt i andre lande at have de her regler. Ligesom i den her pakke, hvor det bliver mere lempeligt for mindre producenter."

Stalddørspakken vil på nogle punkter forsimple reglerne for salg til forbrugere. Tidligere har man måtte sælge op til 500 fjerkræ fra stalddøren, og det forbliver ved 500. Lempelsen for ham ligger i, at han får lov at fjerne indvoldene inden han sælger sine kyllinger.

Kalv født uden øjne: Får en chance for at overleveKvæg 22. juli · 15:29

"Det bliver en stramning for mig, men jeg synes det er fair nok. Det er kun rimeligt, at med lempelser kommer der også stramninger, så går det ligesom op," siger Mathias Nørregaard.

Forbrugerne får mere at vælge imellem

Fjerkræsproducenten opfostrer fjerkræ af racen La Bresse samt gæs og anderacen Gammel dansk landand.

"Når jeg har opdrættet en gås og passet og plejet den, så vil jeg også vide, at det er et godt produkt, kunden får. At de ikke selv står hjemme i køkkenet og kommer til at skære hul på galdeblæren. Jeg vil jo gerne vide, at de ikke ødelægger en gås, de måske har givet 700 kr.," siger Mathias Nørregaard.

Han mener desuden dette r godt for konkurrencen. Der bliver flere typer at fjerkræ at vælge i mellem for forbrugeren.

"Vores industri er så ensrettet, det er de samme kyllinger, der bliver produceret. Jeg mener netop at de nye regler vil give mulighed for at forbrugere og restauratører kan få mulighed for at prøve nogle kyllinger af helt andre racer og kvalitet end der er kendt fra industrien på nuværende tidspunkt. "

 

 

 

 

 

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu