Flere drægtige kvier i staldene - mere mælk på vej?

Nu er antallet af drægtige kvier steget igen.

Så har Danmarks Statistik offentliggjort kvægbestanden pr. 1. juni.

Den afslører, at antallet af drægtige kvier er steget med 1,4 procent i forhold til samme tidspunkt sidste år.

Det er en kraftig vending, når man tænker på, at der for et halvt år siden var tale om et større fald på 6,3 procent drægtige kvier i forhold til samme tid sidste år. Der altså tale om en kraftig decimering - til lille vækst - på et halvt år.

Dengang udtalte kvægchef Carsten Friis, LandboSyd, at det var et godt tegn, fordi danske mælkeproducenter arbejder med at mindske antallet af drægtige kvier pr. årsko for at mindske blandt andet foderomkostningerne.

Samlet set er kvægbestanden dog faldet med 1,1 procent i forhold til juni for et år siden. I kvægbestanden fra årsskiftet var faldet på 0,8 procent.

I denne kvægbestand er der 0,3 procent færre malkekøer end for et år siden. I sidste kvægbestand var der 1,1 procent færre malkekøer i forhold til samme tid året forinden.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.