Formand for dyrevenner: Coop´s velfærdsmærke er ligegyldigt

Formand for Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsudvalg, Doso, langer ud efter Coop. Deres velfærdsmærke er ligegyldigt for forbrugerne, mener han.

Coop's velfærdsmærke er ligegyldigt. Forbrugeren vil gå efter regeringens officielle mærke, mener formand for Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsudvalg, Doso, Peter Mollerup.

"Coop's mærke får ikke nogen indflydelse – det bliver et mærke, der understreger de produkter, de har i forvejen. For Coop handler det om konkurrence over for dansk supermarked, intet andet," mener Peter Mollerup. 

Det sker i henhold til, at  Coop kom i sidste uge med en udmelding om, at de ville benytte deres eget dyrevelfærdsmærke

Samtidig har regeringen sammen med partierne DF, Konservative og Liberal Alliance samt en række organisationer, herunder Doso, udviklet  dyrevelfærdsmærket.

Bedre gennemsigtighed

Statens mærkning vil give forbrugeren et stempel, der kan vejlede og skabe gennemsigtighed, mener Peter Mollerup. Noget som Coop's mærkning ikke kan gøre bedre på trods af, at Coop's adskiller økologisk og frilandsproduktionen.

"Dyrevelfærdsmæssigt er de næsten ens, det er foderet, der er økologisk ved økologisk produktion, og dyrene skal have mere plads, men frilandsgrisen har i forvejen meget plads," forklarer han.

Mærket gør valget i butikken mere entydigt. Han sammenligner det med Statens Økomærkning, Det røde Ø:

"Folk går efter det statskontrollerede, for det har man tillid til," siger formanden.

Pengemæssig forskel

Formanden anfægter Coop's hensigt med mærkningen, der efter hans mening går på konkurrence og profit. Coop udtrykker selv, at den prismæssig forskel har indflydelse på deres ønske om at adskille produktionsformerne i forhold til mærkningsordningen. 

"Der er langt op til frilandskød og økologisk gris pengemæssigt; det kan vi sådan set godt se," siger chef for samfundsansvar ved Coop Signe Frese til Landbrugsavisen.dk.

"Men når vi skal lave skal lave et nyt dyrevelfærdsmærke, så skal der være tale om en væsentlig forbedring i forhold til lovkravene," siger Signe Frese.

Uværdige udtalelser


Formand Peter Mollerup udtrykker desuden stor utilfredshed med Coop's tone i debatten omkring de to mærkningsordninger. 

"Han udtaler sig hadsk og uværdigt, det er en underlig facon at udtrykke sig på," siger Peter Mollerup og henviser til en række blogindlæg på Berlingske Business skrevet af administrerende direktør for Coop Peter Høgsted.

Derfor har han i et debatindlæg i søndagens Berlingske udtrykt sin utilfredshed med direktørens udmeldninger. 

"Mit indlæg var i vrede over, at han overfalder Esben Lunde på en uværdige måde, han sværter ham til," mener han. 

I blogindlægget skriver Peter Høgsted blandt andet:

I denne uge må jeg konstatere, at han ikke omgiver sig med ministre med samme kapacitet. Her tænker jeg, især, på hans fødevareminister, Esben Lunde Larsen. Han lancerer i denne uge et såkaldt dyrevelfærdsmærke. At han gør det, er der to problemer ved: Indholdet i mærket og måden han gør det på," skriver han 10. maj på sin blog.

Peter Mollerup, der har siddet med i arbejdsgruppen bag regeringens dyrevelfærdsmærket følte han måtte reagere, da han læste det.

"Han har nu bevist, at han ikke er inde i sagerne. Hvorfor gør han det? Det undrer mig," siger han. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.