Gehl rykker ind i Odsherred

Vig Maskinværksted ApS i Odsherred bliver ny forhandler af den amerikanske mini-slider.

»Det er med glæde, at vi nu også kan byde Vig Maskinværksted ApS velkommen som en del af vores forhandlernetværk af Gehl-minilæssere,« fortæller salgs- og marketingskoordinator Allan Gade Sørensen fra Stenderup A/S.

Stenderup A/S har siden år 2000 været importør af det amerikanske fabrikat af både skrid- og knækstyrede minilæssere og er i bestræbelsen på at blive bredt repræsenteret over hele landet nu godt på vej med Vig Maskinværksted ApS i Odsherred mellem Fårevejle og Nykøbing Sjælland.

»Vig Maskinværksted ApS er utrolig stærk i deres lokalområde og de har et stort segment af kunder til minilæssere,« påpeger Allan Gade Sørensen.

Dropper job hos Arla - overtager slægtsgården 29. august · 15:37

Jens Hansen, indehaver af Vig Maskinværksted ApS, glæder sig også over at kunne tilføje Gehl til forretningens produktprogram, eftersom det er en enkel og pålidelig maskine, der med få modeller rammer en bred kundegruppe.

Vig Maskinværksted ApS har siden 2001 beskæftiget sig med salg og reparationer inden for landbrugsområdet og forhandler bl.a. Præstbros brede program af traktorer, mejetærskere og redskaber.

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Hvad kalder man en drægtig ko som ikke bliver brugt til mælkeproduktion?

  • Kvie

  • Goldko

  • Tørko

  • Gylt

Det var rigtigt

Det var forkert