Gyllebeholder sprang læk - forsikringen dækkede ikke

Forsikringsselskabet afviste at dække skade, fordi gylletanken var for gammel.

Harry Høgh synes, det er virkelig trælse lærepenge, men han har et rigtig godt råd til andre landmænd.

"Tjek om forsikringen nu også dækker gylletanken, for hvis den er mere end 25 år gammel, gør den ikke," siger han.

Det har han bitterlig erfaret efter, at hans gyllebeholder, der er lejet ud til kommunen, en dag sprang læk.

Redningsaktionen beløb sig til 50.000 kr., som han så forventede at få fra sit forsikringsselskab, Lokal Forsikring, men til sin store forundring ville de ikke dække udgifterne.

Begrundelsen lød dels, at de ikke dækker for gylletanke der er over 25 år gamle, og dels, at han ikke havde fået påbud fra kommunen om at suge gyllen op. Endelig mente de ikke, at skaden var en øjeblikkelig skade.

"Det kommer meget bag på mig, for jeg har tegnet en udvidet forsikring, og de har jo været ude at besigtige det hele, før jeg tegnede forsikringen," siger Harry Høgh.

Han mener, det er lusket, at de ikke sagde, at de ikke ville kunne dække noget, alene fordi tanken er for gammel.

Ifølge skade- og policechef hos Lokal Forsikring G/S, advokat Carsten Sønnichsen, er det helt sædvanlig praksis, at man ikke dækker forureningsskader som den hos Harry Høgh.

Læs mere om emnet i LandbrugsAvisen, der udkommer i dag, fredag. Læs som e-avis her. Tegn et abonnement på LandbrugsAvisen og få en fem ugers gratis prøveperiode.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.