Hårdt hug til FrieslandCampinas mælkepris

Den hollandsk-tyske mejerigigant FrieslandCampina har sænket deres mælkepris med 2,5 eurocent, svarende til 18,6 ører, for maj måned. Det skriver mejeriet i en meddelelse.

Dermed har FrieslandCampina sænket mælkeprisen mere end Arla, som torsdag meldte ud, at deres mælkepris for maj falder 7,5 øre til 196 øre.

FrieslandCampinas garanterede mælkepris er dermed 186 øre pr. kg mælk. Priserne er ikke direkte sammenlignelige med Arlas, eftersom prisberegninger er forskellige.

"Den nedadgående udvikling i salgspriser ved mejeriprodukter fortsætter på grund af sløv, global efterspørgsel og et stigende udbud af mælk," skriver FrieslandCampina.

De skriver, at mejeriet samtidig korrigerer for, at de havde overvurderet, hvor meget referenceselskaber ville udbetale til landmændene.

Sidste måned, for april, faldt FrieslandCampinas mælkepris med 7,5 øre. Det faldt i halen af, at mejeriet havde overvurderet mælkeprisen for februar. Dengang tilskrav FrieslandCampina faldet de dårlige resultater i ostesalget, lav efterspørgsel og højt udbud.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.