Halm må nu ammoniakbehandles - dog ikke på Bornholm

Det ustabile vejr har nu udløst tilladelse til ammoniakbehandling af halm i hele landet med undtagelse af Bornholm.

Det har regnet så meget i år, at landmænd nu må ammoniakbehandle halmet - det gælder dog ikke på Bornholm. Det skriver Landbrugsinfo.dk.

Forbuddet mod ammoniakbehandling af halm skyldes kravet om reduktion af ammoniakemissionen. Der er imidlertid mulighed for tilladelse, hvis vejret er meget vådt, netop for at kunne redde store værdier i halm, og for at kunne undgå anvendelse af sundhedsskadeligt halm, hvor mug og svampe har haft frit spil.

"Den mulighed, for fravigelse fra det generelle forbud, skal der selvfølgelig værnes om ved kun at anvende ammoniak, hvis det er strengt nødvendigt," skriver Landbrugsinfo.dk, der administreres af Seges.

Tilladelse til ammoniakbehandling gives ud fra en fastlagt model med antal regnvejrsdage, opgjort i DMI’s otte regioner. Tilladelsen udløses, hvis antallet af regnvejrsdage er over 14 i en treugers periode begyndende ved uge 31. Perioden, der bliver opgjort i regnvejrsdage, går til og med uge 37.

Bornholmerne kan selv følge med i, om der nærmer sig en mulighed for tilladelse i deres område, ved at følge med i DMI’s ugeoversigt del 3, hvor antal nedbørsdage opgøres på ugebasis.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.