Her er eksperternes fempunkts-plan mod digital dermatitis
Handleplan: Digital dermatitis kan godt nedbringes til et acceptabelt niveau, men det kræver en indsats. Det viser ny fempunktsplan fra førende forskere i klov- og lemmelidelser.

»Det tager tid. Der findes intet quick­fix mod digital der­matitis. Find ud af hvad der er vigtigst på din bedrift, og hvad der kan lade sig gøre.« 

Det var det vig­tigste råd fra dyrlæ­ge og ph.d. Nynne Capion, Købehavns Universitet, da hun præsenterede en fem-punktsplan til be­kæmpelse af digital dermatitis. 

DD er i dag så udbredt og så tabsvoldende i lande med malkekøer i primært løsdrifts-stalde med spalter og/eller fa­ste gulve, at der er brug for en fokuseret og vedholdende ind­sats på den enkelte bedrift for at minimere generne. 

Nynne Capion er den ene af otte førende europæiske forskere med særlig eksperti­se i klovlidelser, som DeLaval samlede og gav opgaven: Lav den bedst mulige plan til be­kæmpelse af digital dermati­tis baseret på aktuel viden og forskning med dokumenteret effekt. 

En samlet pakke 

Hun fremhæver tidlig iden­tifikation, registrering og be­handling af kliniske tilfælde af digital dermatitis som det vigtigste af de fem tiltag, men understreger, at hele pakken er vigtig for at få succes. 

»Det skal ikke være noget, man gør hver torsdag, eller når der er tid. Der skal obser­veres for halthed og klovska­der hver eneste dag og be­handles med det samme, hvis der ses noget. Derfor er man i praksis nødt til selv at kun­ne gøre det eller have en an­sat, der kan,« understregede Nynne Capion. 

Hun anbefalede, at der laves en fast plan for, hvordan der behandles. Behandlingerne skal registre-

Handleplanen blev fremlagt på KVK Hydra Klovs klovkongres i Billund med 120 deltagere fra 20 lande. 
res aht. nye udbrud, da svæ­re kroniske tilfælde bør sæt­tes ud. Men registreringerne er også vigtige for avlsarbej­det og for at kunne følge op på bedriftens mål for indsatsen. 

Sæt mål og følg op 

Det sidste hænger sammen med fempunktsplanens anbe­faling om at sætte mål for be­driftens klovsundhed og følge op på dem.  Målene bør være klare og præcise, så det kan måles, om de nås. 

Der skal også laves faste procedurer for, hvordan der observeres, behandles, følges op på behandling, laves smit­tebeskyttelse og så videre.  Der skal følges op og ju­steres på de faste procedurer, og alt relevant personale skal inddrages og uddannes til at løfte opgaven. 

»Der går ofte seks til tolv måneder, før man når de mål, man har sat sig i en handlings­plan. Derfor er det vigtigt med delmål og delsucceser under­vejs,« understregede Nynne Capion. 

Konsekvent er nøgleor­det for smittebeskyttelse 

Om første og andet punkt i handlingsplanen, nemlig eks­tern og intern smittebeskyt­telse, gælder de velkendte for­holdsregler. Her er det først og frem­mest en konsekvent holdning og et e.ektivt beredskab til at håndtere gæster og smitte­de dyr, der kan holde smitten væk eller isolere et udbrud. 

»Ekstern smittebeskyttel­se er altid den enkelte mælke­producents ansvar,« fremhæ­vede Nynne Capion. 

Centralt i den interne smit­tebeskyttelse er tidlig opspo­ring, omgående isolering og behandling samt generelt så lidt gødningskontakt for dyre­ne som muligt. Det vil blandt andet sige så lidt ’ståtid’ som muligt, rene sengebåse, mini­mal risiko for klovskader og generelt høj kokomfort. 

Også internt er vask og des­infektion vigtig ved skift mel­lem staldafsnit og dyregrupper. Det er det også på smittede ejen­domme, fordi der findes mange forskellige stammer af trepo­nema, som kan overføres med redskaber, handsker eller klov­beskæringsudstyr, som ikke er vasket og desin.ceret ved skift af sektion eller dyregruppe. 

»Britiske undersøgelser fandt treponema-bakterier på tastatu­ret til kontor-pc’en,« konstatere­de Nynne Capion tørt. 

Ugen på spidsen: Sunde klove - dem skal vi have flere afKvæg 16. marts · 10:44

Digital dermatitis koster dyrt på bundlinjen

I dag er meget få danske besætninger uden digital dermatitis, og et kvalificeret skøn lyder, at ca. 20 procent af alle køer er smittet. I nogle besætninger vil tallet være langt højere.

Beregninger viser, at hvert udbrud af sygdommen hos lakterende køer koster i samlet tab på bedriften, hvad der svarer til 750 kroner.

En smittet ko får i gennemsnit 3,5 udbrud pr. laktation svarende til et samlet tab på 2.625 kroner pr. ko pr. laktation. Halthed og klovproblemer er desuden direkte afgangsårsag for flere end 10 procent af de lakterende køer, men digital dermatitis er formentlig indirekte årsag til langt fl ere udsættelser.

Hollandske data om tørstofoptagelse og mælkeydelse ved forskellige trin på den klassiske femtrinskala til halthedsvurdering viser, at allerede ved karakteren tre optager koen et kg tørstof mindre i døgnet og malker to kg mindre. Ved karakteren fem er tørstofoptagelsen faldet fire kg og ydelsen faldet 13 kg.

Ingen danske lovkrav til klovbeskæreren

De fleste tilstedeværende danske klovbeskærere tabte underkæben, da KVK Hydra Klovs klovkongres forleden blev indledt med en gennemgang af de svenske klövpenger’.

Svenske landmand får nemlig, hvad der svarer til ca. 185 kroner pr. ko i tilskud om året, hvis de får klovbeskåret regelmæssigt, får klovlidelserne registreret og bruger en certificeret klovbeskærer. Det betyder, at i dag har godt halvdelen af de svenske klovbeskærere været gennem et intensivt uddannelsesforløb om klovlidelser og deres årsag, gældende lovgivning, smittebeskyttelse og arbejdssikkerhed. Til den afsluttende eksamen dumper 12-15 procent af deltagerne.

»I Danmark er det ikke engang skrevet ind i lov om hold af malkekvæg, at det skal være en eksamineret klovbeskærer, der udfører mindst et af de lovpligtige to årlige kloveftersyn. Det behøves faktisk ikke engang at være en klovbeskærer,« siger en undrende klovbeskærer Troels Neimann.

Digital dermatitis overses ofte hos kvierne

Digital dermatitis ses også i opdrættet endda hos ned til få uger gamle kalve.

»Vi ser, at løbekvierne aldrig bliver brunstige som følge af massive klovproblemer, fordi problemerne med digital dermatitis ofte opdages meget sent her,« forklarer dyrlæge og klovspecialist Pia Nielsen, Seges, Kvæg.

Den amerikanske dyrlæge og forsker Nigel Cook påviste tidligere i 2016 på Kvægkongressen, hvordan relativt lette læsioner hos opdrættet kan udvikle sig til kroniske skader, hvis de ikke opdages og behandles.

Klovskader hos opdræt er ekstra problematiske, fordi de gør klovene mere sårbare og modtagelige for nye klovskader, og kvie-klovskader koster både mælk og ekstra 25 tomdage i første laktation. Derfor skal kvierne også overvåges og klovbeskæres efter behov, helst som de første og ellers efter meget grundig rengøring af udstyret.

Artiklen er bragt første gang i magasinet Kvæg, november 2016.

 

 

 

 

 

Faktaboks

Fempunktsplanen

  • Ekstern smittebeskyttelse
  • Intern smittebeskyttelse
  • Tidlig identifikation, registrering og behandling af udbrud
  • Hyppig klovdesinfektion
  • Definer mål for klovsundhed og følg op på målene

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.