Her tjener de gode penge i landbruget

Der er specialafgrøder og driftsgrene, der år efter år har bedre økonomi og større stabilitet end dem, der satser på bulk.

Tusindvis af landmænd har en ganske god indtjening, selv midt i erhvervets dybeste krise i årtier.

Det sætter LandbrugsAvisen fokus på i artikelserien »Find guldet«.

Mens både konventionel svine- og mælkeproduktion er voldsomt udfordret, leveres der inden vor visse specialområder år efter år bedre resultater, større økonomisk stabilitet og høere afkastningsgrad (forrentning af den investerede kapital.)

Det er for eksempel inden for frøavl, melkartofler, roer, pelsdyravl og blandt heltidsøkologer. Det viser beregninger, Seges har foretaget for LandbrugsAvisen. Det er også almindelig kendt, at pelsdyravlere selv i dårlige år har en markant bedre indtjening end kolleger med svin og mælkeproduktion. Kendetegnende for disse succes-brancher er, at landmænd og virksomheder selv styrer afsætningen. Frøfirmaer og melfabrikker sikrer, at produktionen ikke bliver større, end der er afsætning for, og mejerier lukker for tilgang af økologer, hvis afsætningen svigter.

Læs gratis e-avisen denne uge her. Du kan også benytte dig af vores tilbud om at tegne abonnement med fem ugers gratis prøveperiode.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.