Historisk: Arlas indvejning dykker

Arlas halvårsregnskab viser markant lavere mælkeproduktion.

For første gang i nyere tid forventes Arlas indvejning af mælk fra andelshaverne at falde i forhold til sidste år.
Det viser Arlas netop offentliggjorte halvårsregnskab.

Her skriver mejeriselskabet, at man forventer et samlet fald i mælkeindvejningen på 0,9 procent i forhold til sidste år.

Det er markant under forventningen for kun få måneder siden, hvor Arlas forventede en stigning på samme niveau, altså 0,9 procent.

"Opbremsningen i den europæiske mælkeproduktion har været markant siden maj, og hos Arla ser vi også en reduktion," fortæller Arlas chef for mælk og Trading Thomas Carstensen.

I første halvår alene var indvejningen samlet på 7214 mio. kg, hvilket er lidt mere end første halvår sidste år, hvor indvejningen var på 7081 mio. kg.

Den danske del af produktionen falder mindre end gennemsnittet.

For hele året venter Arla fortsat, at de danske andelshavere vil producere mere mælk end sidste år; nemlig 1,3 procent vækst. Det er skyldes en kraftig stigning i årets første tre måneder.

Lige nu sendes der dog mindre med mælkebilerne, end der gjorde i andet halvår af 2015.

Fald i Sverige og UK

Årsagen til faldet i den samlede mælkemængde skal især findes hos de svenske producenter, der nu ligger under produktionen for 2015, men også markant under kvoteåret 2014. Her viser prognosen altså -3,7 procent.
I UK er faldet næsten lige så stort, med et fald på -3,3 procent.

"Ikke mindst i Sverige er vi bekymrede over det generelle fald i mælkeproduktionen," udtaler Thomas Carstensen.

Han forstår godt landmændenes reaktion på de lavere priser. Han er både glad for reaktionen, der var nødvendig af hensyn til overproduktionen - og trist over situationen.

"Det er en naturlig reaktion fra vores landmænd på en lav mælkepris. Landmænd i hele Europa har reageret på samme måde - ved at reducere produktionen eller endda helt opgive mælkeproduktion. Det fører nu til stigende markedspriser, hvilket er godt nyt for landmændene og for Arla," siger han.

"I Arla har vi kapacitet til at indveje og fremstille mere mælk, end vi modtager i øjeblikket. Jo mere mælk, Arla forarbejder med de samme basisomkostninger, jo lavere er vores produktionsomkostninger per kilo. Så ud fra det perspektiv er dette dårligt nyt for Arla," lyder meldingen.

Indvejning af rå mælk
(mio. kg)
Halvår
2016
Halvår
2015
Halvår
2014
Halvår
2013
Halvår
2012
Danmark2.4132.3082.3082.2462.242
Sverige9991.0281.0491.0291.068
Tyskland913872716666245
Storbritannien1.6721.6891.551624-
Belgien269263157119-
Luxembourg75656157-
Holland2926---
Andre8448308601.4941.448
Indvejet rå mælk i alt7.2147.0816.7026.2355.003

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.