Kødfri dag er den nemme måde at hjælpe klimaet på

Når Samvirke bruger 12 sider på kødfrie dage, skyldes det en bred erkendelse af klimaproblemerne og et stærkt ønske hos folk om at gøre noget. Heldigvis kan kvægbruget også levere på den dagsorden.

Når Samvirke bruger 12 sider på kødfrie dage og hippe radioværter springer restauranter over

12 sider fylder temaet om alternativer til kød i det seneste nummer af Coops medlemsblad Samvirke. Her kan de godt 1,1 millioner læsere lære at bruge plantefars og i øvrigt læse, at de er en del af en større bølge, hvor bekymringer for klima og sundhed får flere og flere til at vælge en eller flere kødløse dage om ugen.

Forleden meldte madanmelderen og radioværten Martin Kongstad klart ud, at han fremover ikke vil anmelde retter med oksekød på menuen i sit populære program på Radio 24syv.

"Oksekød står for rundt regnet en tiendedel af den danske klimabelastning, og det er et overskueligt sted at begynde", sagde han i et interview om beslutningen.

Nu er Martin Kongstad muligvis ikke så kendt endsige toneangivende i Videbæk eller Vammen, men på Vesterbro og i Vedbæk ved de godt, hvem han er. Hans valg er en del af samme tendens som Samvirke-temaet, og de tiltag har en stærk klangbund, fordi det er en konkret og nem måde for den enkelte forbruger at gøre noget godt for klimaet på. En kødfri dag er et overskueligt sted at begynde.

Kød er sidegevinst

Og hvad stiller man så op som dansk kvægbruger med staldene fulde af prima oksekød?

Et lyspunkt er, at kun meget, meget få forbrugere vælger alle animalske produkter fra. Så selv om der indføres kødfrie dage i husholdningen, er forbruget af mælkeprodukter stort set uændret.

For det første skal det gentages igen og igen og igen: Den danske mælkeproduktion og den deraf afledte kødproduktion er særdeles klimaeffektiv og helt i top i verden. Den absolut mest klimavenlige måde at producere oksekød på er ved at have malkekøer. Og intet sted produceres det mere klimavenligt end i Danmark. Punktum.

For det andet skal klimaeffektiviseringerne fortsætte.

Et oplagt sted er at producere mere holdbare køer, så behovet for hundyropdræt reduceres. For nogle mælkeproducenter kan forlænget laktation også være en mulighed.

Øget fodereffektivitet, maksimal ressourcebevidsthed og styr på emissioner er en selvfølge. Alt dette gavner også bedriftens bundlinje.

Der skal leveres

For det tredje skal alle de øvrige fordele ved kvægbruget italesættes som de væsentlige samfundsgoder, de reelt er. Dyrkning af det fremragende drøvtyggerfoder kløvergræs er ’motoren’ i ikke kun økologernes sædskifte, men reducerer behovet for andre næringsstofkilder i alle dyrkningssystemer. Afgræsning af naturarealer sikrer værdifuld natur og rekreative arealer.

For det fjerde skal der fortsat forskes og eksperimenteres og optimeres på ethvert klimavenligt tiltag. Også her står Danmark stærkt i at få ny viden hurtigt ud at virke i staldene.

For det femte skal vores politikere, virksomheder og organisationer nok til at snakke mere om klima og levere på denne dagsorden. Ganske mange forbrugere har en opfattelse af, at de er nødt til at gøre en ekstra indsats, fordi politikerne, virksomhederne og organisationerne intet gør. Det er langtfra rigtigt - men det er heller ikke altid helt forkert.

For det sjette og sidste skal vi også turde angribe dobbeltmoralen og hykleriet i klimaspørgsmålet. For eksempel fløj førnævnte Martin Kongstad fornylig til USA for at anmelde veganske restauranter i Californien. Så’ det…

Claus Solhøj er journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg og Kvæg Plus.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.