Kødkvægskalve er svære at få fat i

Det vil være til begge parters fordel, hvis flere landmænd med kødkvæg solgte deres fravænnede kalve til specialiserede kalveopfedere.

Det mener Søren Christian Haugaard, Iller Nørgaard ved Ans, som kombinerer sin egen ammekoproduktion med indkøb af kødkvægskalve.

For ham er det en fordel at indkøbe flere kalve, fordi det giver ham mulighed for at udnytte produktionsapparatet endnu mere, og samtidig kan han fodre til en fornuftig pris, fordi han feder mange kalve.

Sælgerne af kødkvægskalvene er ofte mindre eller mellemstore kødkvægsholdere, som ikke kan opnå tilstrækkelige rabatter på foderet, fordi de skal aftage små kvantum ad gangen, og endelig er der dem, som gerne vil slippe for at fede kalvene selv og hellere have nogle ekstra køer.

»Det er altså til begges fordel, når kalvene flyttes til specialiserede opdrættere efter fravænning,« mener Søren Christian Haugaard.

Dem de ikke må røre

Selvom fordelene er indlysende, har landmænd som Søren Christian Haugaard stadig uudnyttede staldpladser, og det er blandt andet regionaliseringen af landet i forhold til bekæmpelse af Salmonella Dublin, som bremser handlen med kødkvægskalve, konstaterer den erfarne landmand og opkøber af kreaturer.

»Vi bor i den grønne zone og må derfor ikke købe kødkvægskalve i den røde zone, hvor der er flest kreaturer, og hvor vi tidligere hentede en del dyr til viderefedning,« fortæller Søren Haugaard.

Han har dog mulighed for at indkøbe kalve yngre end seks måneder, hvis de købes med henblik på fedning, og hvis der ikke sælges dyr til levebrug fra besætningen.

»Men vi vil helst købe kødkvægskalvene, når de er færdige med at die ved moderen, og det sker jo sjældent før seks måneder,« siger Søren Haugaard, som i kraft at regionaliseringen har været nødt til at rette øjnene mod kødkvægsproducenterne på Fyn og Sjælland, som er i samme salmonellazone som den midtjyske landmand.

Søren Haugaard køber både kødkvægstyre og kvier og gerne til en fast pris pr. dyr afhængig af race og dyrenes kvalitet.

Tyrene fedes op, så de kan leveres lige før noteringen falder ved 380 kg slagtet vægt og kvierne slagtes så vidt muligt inden 16 måneders alderen.