Kjartan: Frygt for begrænset effekt for mælkeprisen

Hvis frivillig regulering af mælkeproduktionen skulle virke - og øge mælkeprisen - skulle den være frivillig for landmanden, ikke for stater, siger formanden for LDM.

"Der må jeg sige, at for en gangs skyld er jeg fuldstændig enig med Merrild: Det er intet andet end en katastrofe, at man er i gang med at renationalisere hele landbrugsstøtteområdet."

Sådan lyder det fra Kjartan Poulsen, formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM), efter EU-Kommissionen i går åbnede for, at de enkelte medlemslande kan yde statsstøtte til landmænd. Det er som led i den frivillige regulering, hvor landmænd kan få støtte for at begrænse deres produktion. Hver enkelt gård kan få op til 15.000 euro, svarende til 112.000 kr. Støtten kan løbe i op til seks måneder.

Kjartan Poulsen henviser til, at Martin Merrild, formand for L&F, har udråbt de danske landmænd til taberne, når mælkemarkedet bliver til en kamp mellem statskasserne.

Esben Lunde Larsen har som dansk miljø- og fødevareminister afvist, at den danske stat vil støtte landmændene. Som det ser ud nu, skal danske landmænd altså konkurrere mod andre europæiske landmænd, der får en støtte, de ikke selv får del i.

Kan det ikke være en fordel for danske landmænd, hvis udbuddet begrænses?

"Det kunne det godt være, men man skal også se på det sådan, at hvis nogle får 10 eurocent for ikke at gøre noget, mens nogle får 20 eurocent, som udviklingen ser ud nu, for at malke deres køer. Det virker fuldstændig grotesk," siger Kjartan Poulsen.

"Det man har udført er ikke særlig positivt. Det er lappeløsning på lappeløsning – og det ender med en renationalisering," lyder det fra LDM-formanden.

Danske Svineproducenter: Skidt nyt for et overfyldt svinemarkedSvin 24. juni · 09:08

Han frygter, at ordningen bliver så begrænset, at den ikke får reel effekt på mælkeprisen. Han henviser til, at det er usikkert, om eksempelvis Tyskland vil yde støtte til at begrænse produktionen.

Samtidig vil støtten hjælpe kriseramte landmænd til at overleve hen over sommeren - når priserne så begynder at stige igen, er de stadig på markedet og kan skrue op for produktionen igen.

"De overlever hen over sommeren – og så kan de starte forfra, når sommeren er ovre," frygter Kjartan Poulsen.

Han siger, at ordningen i princippet kunne have virket. Hvis støtten blev givet direkte til landmændene - uden om de enkelte medlemslande - ville det være på fair konkurrencevilkår. De mange millioner - som EU's landbrugsministre afsatte som krisestøtte i september - kunne have indgået i en effektfuld produktionsbegrænsning, vurderer han.

Han siger, at for hver krone, som skydes ind i udbudsbegrænsning, vinder landmanden fem kroner på mælkeprisen. De 66 mio. kr., som danske landmænd de kommende dage får som ekstraordinær krisestøtte, kunne altså have været blevet til et plus på 330 mio. kr. på mælkeprisen, hvis de i stedet for direkte støtte, var givet som produktionsbegræsning.

"Ordningen skulle jo, som den er tænkt, kunne have virket. Det skulle ikke have været frivilligt for landene at deltage. Den skulle have været trådt i kraft i alle landene. Det kræver at det er hele europa, der gør det," siger Kjartan Poulsen.

"Frivilligheden er ok, men den skulle ligge hos landemanden, og ikke hos staterne."

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

I hvilken by lukkede slagteriet i 2014 for tredje gang på bare få år?

  • Horsens

  • Brørup

  • Århus

  • Vrå

Det var rigtigt

Det var forkert