Konkursboer ønsker reduktionsstøtte

NaturErhvervstyrelsen er i gang med at undersøge, om konkursboer kan få reduktionsstøtte.

En del kvæggårde er gået konkurs det seneste år, og konkursboerne ønsker at få del i den støtte, som EU har udloddet til reduktion af mælkeprisen.

Nu er NaturErhvervstyrelsen i færd med at undersøge, om det kan lade sig gøre.

"Vi har fået mange spørgsmål om, hvorvidt konkursboer kan søge tilskud under ordningen ’Reduktion af mælkeproduktionen’. Lige nu er vi derfor ved at afklare med Kommissionen, om konkursboer kan få støtte," skriver NaturErhvervstyrelsen.

Landbrug & Fødevarer har tidligere givet udtryk for holdningen om, at det kun er aktive landmænd, der har en fremtid i erhvervet, som skal få del i krisestøtten fra EU.

NaturErhvervstyrelsen oplyser til Landbrugsavisen.dk, at det primært er konsulenter og advokater, altså kuratorer, der har ringet og spurgt ind til muligheden for reduktionsstøtte til et konkursbo. Også en enkelt bank har ringet.

Det er kun muligt at søge reduktionsstøtte, hvis man havde en aktiv mælkebesætning i juli måned.

Fristen for at søge støtte 21. september, altså onsdag, kl. 12.00.

EU-Kommissionen har i september vedtaget en krisepakke på 500 mio. euro for at skabe en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel og mindske risikoen for en yderligere forværring af markedet.

Krisepakken er fordelt med 150 mio. euro til en reduktionsstøtteordning for mælkeproducenter, mens 350 mio. euro er afsat i nationale konvolutter fordelt på landene ud fra produktion, markedspriser og vægt af små jordbrugere.

Det er endnu ikke afklaret, hvad den nationale konvolut til Danmark skal gå til.

Ordningen har til hensigt at begrænse produktionen af mælk med op til 1,078 mio. tons ved at betale ca. 1 kr. pr. kg mælk til de mælkeproducenter, der reducerer deres produktion.

Tilføjet 19. september kl. 17.12: Tilføjelse med information fra NaturErhverv.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.