Kreaturer og ungtyre: Øget interesse for bagfjerdinger

Danish Crowns notering for kreaturer og ungtyre er uændret - men øget interesse for udskæringer af bagfjerdinger.

Markedet for okse- og kalvekød er nærmest uændret i forhold til sidste uge, meddeler Danish Crown.

Tilførslerne af slagtedyr er stabile, og afsætningen forløber tilfredsstillende. Der er nu en større interesse for udskæringer af bagfjerdinger, mens interessen for forfjerdinger er afdæmpet.
 
Salget på hjemmemarkedet melder om uforandret handel. Enkelte produkter til den forestående påskehandel mærker en øget interesse.
 
Eksporten til Sydeuropa er præget af det lunere forårsvejr. Salget af rygge og rygprodukter går lidt lettere, mens interessen for forfjerdinger er kølnet, skriver Danish Crown i en kort markedsberetning.
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.