Kvægbesætning udsat for frygtelig mistanke - fortæller nu historien
Jette og Anton Hammershøj fra Kærgaard fortæller, hvordan det var at opleve, at der var mistanke om mund- og klovsyge i besætningen. De har forslag til en handleplan, så systemet forbedres - både med hensyn til at hjælpe landmanden og hans familie - og undgå smittespredning.

En fredag formiddag for godt en måned siden har Jette og Anton Hammershøj besøg af dyrlægen, som tilser en syg kalv.

Hun tager nogle billeder af blæner i munden og sender dem til Fødevarestyrelsen. Cirka en halv time senere er gården i karantæne på grund af mistanke om mund- og klovsyge.

I et indlæg på Facebook fortæller Jette Hammershøj om den traumatiske oplevelse på mælkebruget Kærgaard i Nordjylland.

"Vi går i chok, tror ikke vi lige først forstår, hvad det her handler om. Hjertet hamrer løs og halsen snører sig sammen. Et eller andet bliver slået på autopilot. Jeg får lavet lidt kaffe og finder lidt frokost, som ingen alligevel har appetit til at spise. Jeg siger til dyrlægen, at jeg er sikker på det tager livet af Anton, hvis vores dyr skal slås ned," skriver Jette Hammershøj.

Hen over frokost ankommer de fra Fødevarestyrelsen - med helikopter - og sætter gården i karantæne.

De næste par dage er præget af stor usikkerhed for de to mælkeproducenter og deres familie. Det er svært at udføre de daglige opgaver, beretter Jette Hammershøj.

"Jeg har ALDRIG nogensinde oplevet en dag med sådan et stressniveau."

"Jeg forsøger at koncentrere mig om at blande mælk, men er så stresset at jeg pludselig ikke kan huske, om jeg har tilført 2 eller 8 mål sødmælkserstatning i vandet i mælketaxaen, så må starte forfra."

Dyrene betyder alt

En fra Fødevarestyrelsen havde sagt til svigersønnen Andreas, at i værste fald skal dyrene jo bare slåes ned, beretter Jette Hammershøj.

"DYRENE BARE SLÅES NED - forstår de da slet ikke, hvad det her handler om for os? Vores børn og familie betyder alt for os, og det gør vores dyr også. Det er ikke bare køer og kalve, der kan erstattes af nye dyr. Det er 30 års avlsarbejde, vi har gående ude i stalden. Der er de to gamle, Finley-koen og Enggarden, der er Epic og Legend og alle de andre familien har holdt de allerbedste sommerferier og fridage sammen med på landets dyrskuer, og som ikke er som alle andre køer. Der er de højttestede dyr, som vi bruger til avl og med spænding følger i deres udvikling. Der er de køer, der bare er en fornøjelse at have i stalden. Vores dyr er ikke kun en del af en virksomhed, de er en meget stor del af vores liv, familiens fælles interesse. De giver os udfordringer, glæder og de sidste to dage store bekymringer. Tænk nu hvis . . .," skriver Jette Hammershøj.

Lørdag formiddag får de besked fra Fødevarestyrelsen om, at de foreløbige undersøgelser ingen tegn på mund og klovsyge viser.

Men de afventer fortsat de endelige prøver. Det går de næste dage med - dage, som er rigtig hårde, beskriver Jette Hammershøj.

Først tirsdag, altså fire dage efter karantænen sættes i værk, får de opkaldet om, at det var falsk alarm.

Brug for forbedringer

Når Jette og Anten Hammershøj er åbne om deres traumatiske oplevelse, er de fordi de mener, der er plads til forbedringer i forhold til håndteringen. De skriver i deres beretning, at de er glade for støtten fra Anne Mette Søndergård, afdelingsleder, LandboNord Kvæg, men at de ønsker forbedringer i systemet.

"...hvorfor er det ikke en del af beredskabet at tage hånd om en familie i krise? Vi var i choktilstand fredag og kunne om lørdagen ikke huske, hvad der var blevet sagt, og hvem der havde sagt det," skriver Jette Hammershøj.

"Hvorfor havde ingen interesse i at vide, hvem der havde været i vores stald i de dage? Hvad med dyrlægen, som tidligere havde tilset dyret og var taget videre fra os til andre kunder, hvad med inseminør, maskinstation, Delaval folk, Arla, vennerne sydfra, som vi havde på besøg hele sidste weekend og som også har kvægbrug," skriver Jette Hammershøj.

"Vi deler vores historie i håb om, at nogen derude i systemet vågner op og får lavet helt klare og tydelige regler på området så alle fagpersoner ved, hvordan de skal forholde sig, når tilfældet igen opstår. Det er simpelthen nødvendigt. Havde vi haft mund og klovsyge i vores besætning havde det meste af jylland været smittet, hvad havde fødevarestyrelsen så gjort? Har man en handleplan i det tilfælde ? Der er plads til forbedringer."

Handleplan

Deres forslag til handle plan lyder:

  • "Der bør være specialister, der i første omgang kan tilkaldes, som den praktiserende dyrlæge kan rådføre sig med på stedet, ikke via mobil tlf. til fødevarestyrelsen. De kan så sammen forsøge at stille en diagnose. Er mistanken om smitsom sygdom begrundet lukkes gården og først derefter går beredskabet i gang."
  • "Der skal meget større fokus på risikoen for smittespredning, dem der har været i stalden den seneste uge skal kontaktes, informeres og instrueres. Naboer med kvægbrug og andre relevante samarbejdspartnere skal informeres og instrueres - ikke kun af os.
  • "Der skal udleveres skriftligt informationsmateriale til familien, fordi man er stresset og ikke kan huske, hvad der er blevet sagt."
  • "Hvad gør man rent praktisk, hvis man skal have fat i montør, smed eller andre der i nødsituationer skal have adgang til stalden? Hvad med mælken? Der skal være en en hotline, som er er åben for familien under forløbet, også i weekenden."
  • "Der skal være nogen, der tager kontakt til familien, også i weekenden. Der skal ikke loves resultat af blodprøverne før man er 100% sikker på, at resultatet foreligger, ventetiden er uudholdelig."

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.