Kvægbesætning udsat for frygtelig mistanke - fortæller nu historien
Jette og Anton Hammershøj fra Kærgaard fortæller, hvordan det var at opleve, at der var mistanke om mund- og klovsyge i besætningen. De har forslag til en handleplan, så systemet forbedres - både med hensyn til at hjælpe landmanden og hans familie - og undgå smittespredning.

En fredag formiddag for godt en måned siden har Jette og Anton Hammershøj besøg af dyrlægen, som tilser en syg kalv.

Hun tager nogle billeder af blæner i munden og sender dem til Fødevarestyrelsen. Cirka en halv time senere er gården i karantæne på grund af mistanke om mund- og klovsyge.

I et indlæg på Facebook fortæller Jette Hammershøj om den traumatiske oplevelse på mælkebruget Kærgaard i Nordjylland.

"Vi går i chok, tror ikke vi lige først forstår, hvad det her handler om. Hjertet hamrer løs og halsen snører sig sammen. Et eller andet bliver slået på autopilot. Jeg får lavet lidt kaffe og finder lidt frokost, som ingen alligevel har appetit til at spise. Jeg siger til dyrlægen, at jeg er sikker på det tager livet af Anton, hvis vores dyr skal slås ned," skriver Jette Hammershøj.

Hen over frokost ankommer de fra Fødevarestyrelsen - med helikopter - og sætter gården i karantæne.

De næste par dage er præget af stor usikkerhed for de to mælkeproducenter og deres familie. Det er svært at udføre de daglige opgaver, beretter Jette Hammershøj.

"Jeg har ALDRIG nogensinde oplevet en dag med sådan et stressniveau."

"Jeg forsøger at koncentrere mig om at blande mælk, men er så stresset at jeg pludselig ikke kan huske, om jeg har tilført 2 eller 8 mål sødmælkserstatning i vandet i mælketaxaen, så må starte forfra."

Dyrene betyder alt

En fra Fødevarestyrelsen havde sagt til svigersønnen Andreas, at i værste fald skal dyrene jo bare slåes ned, beretter Jette Hammershøj.

"DYRENE BARE SLÅES NED - forstår de da slet ikke, hvad det her handler om for os? Vores børn og familie betyder alt for os, og det gør vores dyr også. Det er ikke bare køer og kalve, der kan erstattes af nye dyr. Det er 30 års avlsarbejde, vi har gående ude i stalden. Der er de to gamle, Finley-koen og Enggarden, der er Epic og Legend og alle de andre familien har holdt de allerbedste sommerferier og fridage sammen med på landets dyrskuer, og som ikke er som alle andre køer. Der er de højttestede dyr, som vi bruger til avl og med spænding følger i deres udvikling. Der er de køer, der bare er en fornøjelse at have i stalden. Vores dyr er ikke kun en del af en virksomhed, de er en meget stor del af vores liv, familiens fælles interesse. De giver os udfordringer, glæder og de sidste to dage store bekymringer. Tænk nu hvis . . .," skriver Jette Hammershøj.

Lørdag formiddag får de besked fra Fødevarestyrelsen om, at de foreløbige undersøgelser ingen tegn på mund og klovsyge viser.

Men de afventer fortsat de endelige prøver. Det går de næste dage med - dage, som er rigtig hårde, beskriver Jette Hammershøj.

Først tirsdag, altså fire dage efter karantænen sættes i værk, får de opkaldet om, at det var falsk alarm.

Brug for forbedringer

Når Jette og Anten Hammershøj er åbne om deres traumatiske oplevelse, er de fordi de mener, der er plads til forbedringer i forhold til håndteringen. De skriver i deres beretning, at de er glade for støtten fra Anne Mette Søndergård, afdelingsleder, LandboNord Kvæg, men at de ønsker forbedringer i systemet.

"...hvorfor er det ikke en del af beredskabet at tage hånd om en familie i krise? Vi var i choktilstand fredag og kunne om lørdagen ikke huske, hvad der var blevet sagt, og hvem der havde sagt det," skriver Jette Hammershøj.

"Hvorfor havde ingen interesse i at vide, hvem der havde været i vores stald i de dage? Hvad med dyrlægen, som tidligere havde tilset dyret og var taget videre fra os til andre kunder, hvad med inseminør, maskinstation, Delaval folk, Arla, vennerne sydfra, som vi havde på besøg hele sidste weekend og som også har kvægbrug," skriver Jette Hammershøj.

"Vi deler vores historie i håb om, at nogen derude i systemet vågner op og får lavet helt klare og tydelige regler på området så alle fagpersoner ved, hvordan de skal forholde sig, når tilfældet igen opstår. Det er simpelthen nødvendigt. Havde vi haft mund og klovsyge i vores besætning havde det meste af jylland været smittet, hvad havde fødevarestyrelsen så gjort? Har man en handleplan i det tilfælde ? Der er plads til forbedringer."

Handleplan

Deres forslag til handle plan lyder:

  • "Der bør være specialister, der i første omgang kan tilkaldes, som den praktiserende dyrlæge kan rådføre sig med på stedet, ikke via mobil tlf. til fødevarestyrelsen. De kan så sammen forsøge at stille en diagnose. Er mistanken om smitsom sygdom begrundet lukkes gården og først derefter går beredskabet i gang."
  • "Der skal meget større fokus på risikoen for smittespredning, dem der har været i stalden den seneste uge skal kontaktes, informeres og instrueres. Naboer med kvægbrug og andre relevante samarbejdspartnere skal informeres og instrueres - ikke kun af os.
  • "Der skal udleveres skriftligt informationsmateriale til familien, fordi man er stresset og ikke kan huske, hvad der er blevet sagt."
  • "Hvad gør man rent praktisk, hvis man skal have fat i montør, smed eller andre der i nødsituationer skal have adgang til stalden? Hvad med mælken? Der skal være en en hotline, som er er åben for familien under forløbet, også i weekenden."
  • "Der skal være nogen, der tager kontakt til familien, også i weekenden. Der skal ikke loves resultat af blodprøverne før man er 100% sikker på, at resultatet foreligger, ventetiden er uudholdelig."

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Tre mænd gik i tegnestue

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments

Det er nok de færreste, som har brugt juledagene på at tegne stald, men det var ikke desto mindre, hvad Holger Andersen og sønnerne Per og Dan gjorde i 2013.

Igennem en længere årrække havde de ventet på, at mælkeproduktionen blev givet fri af kvoterne, og at lejligheden skulle benyttes til at bygge en ny kostald.

»Vi havde aldrig konkret snakket om, hvordan stalden skulle være, men i julen 2013 skulle der ske noget. Far og Dan gik ind i hver sin stue, og jeg tog hjem. Og så tegnede vi tre skitser, som blev lagt frem på køkkenbordet,« husker Per Richard Andersen.

Trods tre forskellige kuglepenne var de tre forslag forbløffende ens. Malkestald frem for malkerobotter, halmkummer frem for sandsenge og en malkestald med god kapacitet for at nævne nogle detaljer, de to generationer var enige om.

»Vi foretrækker afprøvede løsninger, som er til gavn for både os og køerne,« pointerer Holger Andersen med hentydning til malkestalden, som med 32 pladser har god kapacitet til de 220 køer, som stalden skal rumme med tiden.

»Vi har ikke lyst til at bruge mange timer i malkestalden hver dag, og køerne skal helst ikke vente for længe på at blive malket. Det talte for at bygge en malkestald med god kapacitet,« uddyber han. Det tager i øjeblikket halvanden time for én person at malke de 150 køer inklusiv vask.

For at sikre et jævnt flow og mulighed for at differentiere fodringen er malkestalden tilmed udstyret med kraftfodertildeling.

Trods skitserne blev der dog også plads til spontane ændringer undervejs i byggeprocessen. Det er boksen ved siden af returgangen fra malkestalden et bevis på.

»Vi skal bruge den til at indrette en afdeling til klovbeskæring. Det var en fornuftig måde at bruge et ellers tomt hjørne på, og det er let at sortere køer fra, når de alligevel forlader malkestalden,« fortæller Per Andersen.

Peter W. Mogensen
Yes

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image

På generalforsamlingen i LandboThy udtrykte afgående bestyrelsesformand Morten Yde bekymring over et presset erhverv med fremhævelse af bl.a. den omfattende mediestorm, nødlidende bedrifter og lave afregningspriser. Men han opfordrede samtidig alle landmænd til at huske på, hvorfor de valgte netop dette erhverv.

»Min opfordring er, at I tager en timeout og tømmer hovedet for økonomi, nøgletal, bankmøder osv. Inddrag familien og få livskvaliteten og de bløde værdier i fokus. Hold fokus på de lyspunkter, der trods alt er i horisonten, men frem for alt husk hvad der er vigtigst i hverdagen«. Formanden berettede desuden om et solidt resultat for foreningen, der er i stabil drift og gearet til fremtiden. En fremtid med endnu en minister, der vil erhvervet.

Et punkt, der også fyldte på generalforsamlingen, var, at formand Morten Yde stopper efter 11 år i bestyrelsen. Der var mange rosende ord til den afgående formand for en altid konstruktiv dialog, initiativ og et godt samarbejde.

Næstformand Leif Gravesen, der via sin tidligere post som formand i Planter & Miljø har siddet i bestyrelsen siden 2005, blev valgt direkte til bestyrelsen denne gang.

Ud af bestyrelsen træder også Jacob Sejersbøl og Kristoffer Kappel, og ind træder Mette Iversen på genvalg og nyvalgte Preben Nielsen.

Aftenens gæstetaler, Torsten Schack Pedersen, MF (V), takkede også formanden for samarbejdet og havde desuden fokus på den seneste tid på Christiansborg.

»Den kampplads, I har set den seneste tid, vil fortsætte. Derfor er det vigtigt, at vi får fakta og input ude fra virkeligheden på bordet. Kampen skal tages, og så håber jeg, at de gode argumenter og fakta sejrer,« afsluttede han en vellykket generalforsamling.

Landbrugsavisen.dk
Yes
  • LandboThy
  • 662 aktive medlemmer - 261 interesse-medlemmer
  • Yder også rådgivning til medlemmer af Mors-Thy Familielandbrug
  • Har til huse i Videncenter Thy-Mors, Thisted, hvor Dyrlægegruppen Thy, LE34, indkøbsforeningen Agro Nord og en række andre mindre virksomheder også har adresse.

 

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image

Her i Vestjylland holder vi de aftaler, vi indgår«.

Så kontant lyder kommentaren fra Niels Jørgen Madsen, Sommersgaard, om den retssag, som Landbrug & Fødevarers advokat, Håkun Djurhuus, onsdag fremlagde ved Vestre Landsret på vegne af Sommersgaard.

Niels Jørgen Madsen er en af hovedpersonerne i den principielle sag, der handler om retten til at omlægge 10 hektar i et Natura 2000-område fra græs til græs. Det er tilladt i fredningsbestemmelser fra 2004, men i 2014 træffer Natur- og Miljøklagenævnet en anden afgørelse, der går i modsat retning. Værnengene ved Ringkøbing Fjord ligger i et Natura 2000-område og i forlængelse af Tipperne, som er fuglereservat.

»Det er egnens DNA, man angriber med afgørelsen fra Natur- og Miljøklagenævnet,« konstaterer Niels Jørgen Madsen.

Onsdag havde han taget turen til Landsretten i Viborg sammen med formanden for Sydvestjysk Landboforening, Claus Christensen, og godt andre 40 landmænd fra hjemegnen, som er medlemmer af et af de tre selskaber, som har dyr gående på Værnengene.

Arealet har været omfattet af en række frivillige naturbeskyttelsesaftaler siden 1991, og i 2012 godkendte kommunen en omlægning fra græs til græs. Den godkendelse blev imidlertid ophævet af Natur- og Miljøankenævnet 2013, og i 2014 traf nævnet en central afgørelse om, at arealet er omfattet af § 3, og at omlægning kræver en dispensation.

»Vi har været nødt til at tage den her sag videre, fordi den er helt principiel set med vores øjne. Man efterlyser frivillige naturtiltag, men der er ikke megen frivillighed i den her sag. Samtidig mener vi ikke, at det går ud over naturkvaliteten overhovedet, at landmændene får lov at lægge de her græsmarker om, der vil fortsat være en meget høj naturkvalitet,« siger Claus Christensen.

 

Landbrugsavisen.dk
Yes

Sagen kort:

  • Sagen om Værnengene handler om retten til at omlægge 10 hektar i et Natura 2000-område fra græs til græs og er en vigtig principiel sag for Landbrug & Fødevarer.

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image

Noteringerne for smågrise og slagtesvin i 2015 var ikke værd at skrive hjem om for de fleste producenter.

Men 2015 bliver overgået positivt af 2016, hvis man skal tro udmeldinger i løbet af den seneste uges tid fra de to markedsanalytikere, Karsten Flemin fra Landbrug & Fødevarer og Markus Fiebelkorn fra Danske Svineproducenter.

Karsten Flemin fremlagde sin betragtninger på Danvets årsmøde i sidste uge.

»Jeg tror ikke, der er grundlag for at ændre vores prisprognose for nuværende. Jeg tror og håber, at 8,40 kr. er bunden for slagtesvinenoteringen. Prognosen siger 9,75 kr. i 2. og 3. kvartal, men det vil kræve fornuftigt grillvejr i Europa. Det var rigtig dårligt i 2015, men en højere notering vil kræve godt grillvejr i forsommeren. Det har meget stor betydning for noteringen,« sagde han, der tror, at noteringen for slagtesvin i gennemsnit minimum når niveauet fra 2015.

Muligheder for fremgang for smågrisene

Markus Fiebelkorn fortalte ved et medlemsmøde hos Danske Svineproducenter i den forgange uge om positive takter for smågriseproducenterne som følge af opgørelser over sobestandene. Her er særligt Polen hårdt ramt af den aktuelle krise.

»Mange soholdere stopper i Polen. Det er først og fremmest de små, der lukker ned. Heldigvis er der flere soholdere end slagtesvineproducenter, der lukker, ellers var der ingen at sælge smågrise til,« påpegede han.

Han ser et boomende marked for afsætningen af smågrise til Polen.

»Vi eksporterer fire mio. smågrise til Polen i 2015, men det tal regner jeg med stiger med 1,1-1,5 mio. grise i år. Om tre år tror jeg, at halvdelen af alle danske eksporterede smågrise går til Polen,« sagde Markus Fiebelkorn.

Karsten Flemin ser også betydelige muligheder i Polen:

»Polen har mistet 100.000 søer på et år. Det er to mio. smågrise, der mangler. Her er Danmark et naturligt marked at hente smågrise,« sagde han.

Længere transport

Markus Fiebelkorn ser en tendens i retning mod, at smågrisene generelt skal fragtes længere end hidtil - herunder til Italien, som er et stadigt vigtigere marked.

NordWest-noteringen følges tæt hos Danske Svineproducenter. Trods manglende stigninger for noteringen, der sætter prisen på 30 kgs-grise, i de seneste uger, forventer Markus Fiebelkorn en yderligere stigning fra det nuværende niveau på 42 euro.

»Jeg håber på en yderligere stigning til 44-45 euro, fordi vi har set en stigning på slagtesvinenoteringen i Tyskland på 5 eurocent i sidste uge. Samtidig kommer bunden ikke så langt ned i efteråret, som vi var vidne til i 2015. Alt i alt tror jeg på en lidt højere gennemsnitlig pris end i 2015,« sagde han.

Søren Tobberup Hansen
Yes

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image

Så kontante var ordene fra formand for Sønderjysk Familielandbrug Antoni Stenger på generalforsamlingen i Agerskov, hvor over 80 medlemmer deltog.

Formanden mente, at Simon Kollerup (soc.) skal holde sig til sandheden i stedet for at påstå, at nu var gødningen givet fri, og landmændene kan gøde som de vil.

Samtidig opfordrede han de konservative til at opføre sig som et anstændigt støtteparti frem for at profilere sig som et grønt parti på landbrugets bekostning. »De konservative har i den grad fyldt grus i maskineriet hos blå blok med deres uanstændige jagt på Eva Kjer Hansen.«

Antoni Stenger forklarede, hvordan K har givet erhvervslivet en iskold klima-skulder. »Sammen med rød blok forlanger de en 40 procents reduktion af CO2-udslippet i Danmark i 2020. Det vil koste landbruget i Danmark 6 mia. kr., selv om vi allerede nu har verdensrekord i reduktion af drivhusgasser,« sagde formanden.

»Hvorfor sætte vækst og økonomi på spil for tre procents signalværdi?« spurgte formanden, som kom med flere forslag til, hvordan Danmark kan forbedre mulighederne i landbruget.

Den økonomiske krise i landbruget ligger Familielandbruget meget på sinde, ikke mindst fordi det skræmmer de unge væk fra erhvervet. Vi skal have de unge landmænd i gang og gælden på bedrifterne ned. Men det kommer ikke af sig selv,« mener Antoni Stenger som foreslår: Jordfordeling, sælgerpantebreve og statsgarantier for at få generationsskiftet i gang i landbruget.

»Der sker meget få investeringer i landbruget, og det betyder, at produktionsapparatet nedslides. Vi må ikke sidde med hænderne i skødet i Danmark.

Der er mange muligheder for at hjælpe erhvervet på vej. Vi skal bare have politikerne med på ideen,« sagde formanden, som adskillige gange har været på Christiansborg for at fremlægge diverse sager. Senest har bindestaldene fået forlængelse med fem år, før forbuddet træder i kraft. Det er for en stor del Antoni Stengers fortjeneste.

Formanden for Sønderjysk Familielandrug blev da også genvalgt på årets generalforsamling, sammen med Henry Aagaard og Christian Jensen, der blev valgt til bestyrelsen.

Landbrugsavisen.dk
Yes

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image

På Thise Mejeri er man godt tilfreds, når der bliver kigget på regnskabet for sidste år. Resultatet er nemlig på 29,5 mio. kr. Det er væsentligt bedre end de udmeldte forventninger på 20 mio. kr. og forrige års resultat på 21,5 mio. kr.

Mejeriets indtjening udtrykt i øre pr. kg mælk for 2015 blev på 378 øre pr. kg standardmælk mod et resultat på 377 øre pr kg i 2014. Denne indtjening sikrede mejeriet konkurrencedygtighed mht. mælkeprisudbetaling til andelshaverne. Samtidig steg egenkapitalen fra 68,6 mio. kr. i 2014 til i alt 87,7 mio. kr. i 2015.

Mejeriet oplyser, at den gode indtjening skyldes et samspil af gode markedsprisvilkår, en øget forædlingsgrad og effektivisering i produktion.

Forventning til fremtiden

Mejeriet har også positive forventninger til 2016. De positive forventninger bygger på, at mejeriet gennem årelange partnerskaber forventer en fortsat udvikling i salg og aktivitet på hjemmemarkedet. Mejeriets eksportsalg til de nære vesteuropæiske eksportmarkeder forventes også at stige i værdi.

Ledelsen forventer, at Thise Mejeri med indgangen til 2016 igen har sikret sig det nødvendige mælkeråvaregrundlag fra egne andelshavere. Faktisk forventer man klart større mælkemængder fra eksisterende andelshavere i løbet af 2016. Ikke mindst fordi mejeriet fik tilknyttet yderligere fem nye andelshavere med indgangen til 2016.

Aage J. Iversen
Yes

Thise i 2015-tal

  • Økologisk mælk: 99 mio kg (94 i 2014)
  • Resultat: 29.5 mio kr (21.4 i 2014)
  • Indtjening: 378 øre pr kg (377 i 2014)

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image

I sidste uge valgte Kolding Herreds Landbrugsforening (KHL) en ny formand. Han hedder Hans Damgaard, er svineproducent i Hejls, og har været næstformand i foreningen det seneste år. Med tre små døtre derhjemme lå det ikke i kortene, at han skulle kaste sig ind i foreningsarbejdet, da han for to år siden blev spurgt, om han havde lyst til at lave noget bestyrelsesarbejde i landbrugsforeningen.

»Jeg er kun 36 år og min yngste er lige fyldt tre år, men man får jo ikke altid lov at skrive hele manuskriptet selv,« konstaterer han.

Hans Damgaard har endnu ikke helt fornemmelse for, hvor meget tid, posten kræver, men glæder sig blandt andet til samarbejdet med de andre landboforeninger. Han er fjerde generation i familien med bestyrelseposter i landbruget, hans far Jørgen sidder i Danish Agros bestyrelse.

»Jeg er opdraget til, at man skal hvis man har muligheden og evnerne, forklarer han.

Landbrugsavisen.dk
Yes