Kvægformand: Konkursramte skal kunne komme videre i deres liv

En række mælkeproducenter skal forberede sig på at skulle forlade gården i 2016. Men de skal behandles ordentligt, mener nordjysk kvægformand.

»Det bliver tydeligere og tydeligere for mig, at vi desværre bliver færre i året, der kommer. Jeg kender nogen - ja vi kender alle sammen nogen, som er nødsaget til at sælge, eller som bliver presset ud i den forfærdelige yderste konsekvens, at de må gå konkurs.«

Ole Larsen, formand for LandboNords kvægudvalg, lagde ikke fingre imellem, da han i dag indledte kvægrådgivningens årsmøde i Brønderslev.

Et årsmøde med titlen ’Vi må da håbe, at det bliver bedre i morgen’.

»Titlen er meget rammende for vores nuværende situation. På den korte bane har jeg svært ved at se, at det bliver bedre, men vi skal bevare håbet. Og så skal vi hjælpe hinanden i krisen. Vi skal passe på hinanden. Og så vil jeg udtrykkeligt bede banker og kreditforeninger om at opføre sig ordenligt. De, der rammes, skal have en chance for at komme videre i deres liv,« lød det fra Ole Larsen.

Udvalgsformanden udtrykte tilfredshed ved, at det at gå konkurs eller blive presset til et tvangssalg ikke længere er et tabu.

Fagforening klar til at investere i svineproduktion Svin · Økonomi 29. september · 15:26

Nordjylland slæber efter

Ole Larsen viste i sin beretning tal fra Seges, som viser, at Nordjylland er særligt ramt af krisen i landbruget.

»Vi har generelt investeret meget i jord som følge af vores store husdyrbrug, og for mange af os byggede til, da priserne på byggeri var for høje,« fortalte Ole Larsen.

Endnu en hæmsko for de nordjyske landmænd er i følge Ole Larsen, at et lavere udbyttepotentiale end i andre dele af landet, forringer dækningsbidraget pr. hektar med op mod 2.000 kroner.

»Vores største udfordring er altså, at vi i gennemsnit er dårligere til at tjene penge i Nordjylland end resten af Danmark. Det skal vi have lavet om på,« lød det fra den nordjyske kvægformand.

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Hvor mange år fylder LandbrugsAvisen i dag?

  • 30 år

  • 40 år

  • 50 år

  • 60 år

Det var rigtigt

Det var forkert