Kvægredskaber fra Østrig får dansk importør
Det østrigske mærke Mammut har fået dansk salgsagent. Slagnumrene er en foderopfrisker, en rundballevogn og en selvkørende fodertruck.

Hele produktprogammet af redskaber til kvægbrugere fra den østrigske virksomhed Mammut kommer nu til Danmark.

Thomas Birkballe, tidligere ansat hos Pöttinger og HCP Danmark,  oplyser, at han har fået agenturet for Mammut i Danmark og Norge.

"Mammut har tidligere været i Danmark med et par produkter, men nu kan jeg tilbyde hele produktpaletten," fortæller Thomas Birkballe.

Han har været i gang med at præsentere de østrigske produkter for danske kvægbrugere siden februar. Han har endnu ikke aftaler med forhandlere, men er er i dialog med potentielle emner.

Under alle omstændigheder kan Thomas Birkballe levere Mammut-redskaber til interesserede danske købere, lover han.

Tre redskaber for danske kvægbrugere

Thomas Birkballe vurderer, at især tre redskaber vil falde i danske kvægbrugeres smag, nemlig en foderopfrisker, en fodertruck med blandesnegl og en selvlæssende vogn til fire rundballer.

Fortuna Foderopfrisker skraber foderrester ind til forværket og opblander samtidig resterne med en stor horisontal snegl. Foderopfriskeren kan monteres på en minilæsser.

Mammuts selvkørende fuldfoderblandere er 3 WD-maskiner med 1-2 snegle, et rumindhold på 2,5 eller 4 kubikmeter og vejeceller. Maskinen er tiltænkt mindre besætninger, og med den lille bredde kan maskinen komme ind på smalle fodergange, fremhæves det.

Selvlæssende runballevogn

Mammut selvlæssende rundballevogn har en kapacitet på fire rundballer. Med vognen kan ballerne køres på lager uden brug af læsser. Vognen består af et chassis med to sektioner med hver to læsseanordninger, der via et pivotled kan foldes sammen og når helt ned til jordoverfalden.

Samler 12 rundballer på få minutter Fredag 13. juli 2012 · 10:59

Når første balle er læsset  - ved at bakke ind til ballen - tipper del 1 af sektionen op. Herefter gentages manøvren med del 2 af sektion 1, som så tipper yderligere op. Sådan forstsættes, til man har fire baller læsset og placeret i transportstilling.

Vognen er tiltænkt mindre kødkvægsproducenter og hestefolk.

  

 

 

 

 

 

  

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.