Kvierne gik i 85-årigs staudebed

85-årige Kristine Braad blev i pinsen pludselig mødt af kvier, da hun skulle tømme sin skraldespand uden for villaen i Odder.

Der stod otte kvier og spiste af staudbedet, skriver Aarhus Stiftstidende.

Kristine Braad tog uden stort postyr - eftersom hun har arbejdet med landbruget i 60 år.

Det var otte af Odder Kogræsserforenings kreaturer, der var vandret i ind villahaven ved Stampmølle Bæk. Da de var ved at lukke dyrene på græs, blev en kvie nervøs og sprang gennem hegnet. Syv andre fulgte med, hvor de tog ud på en længere byvandring gennem park og langs vej.

»Det er selvfølgelig noget, der ikke må ske. Det er sjette sæson, vi har dyr på græs, og vi burde have så meget erfaring, så det ikke sker. Men i dette tilfælde var det et enkelt dyr som foretog en uventet handling, og den slags kan være svært at gardere sig imod,« siger Lars Vilhelm Hansen, formand for Odder Kogræsserforening.

Dyrene blev rolig ledt hjem til folden ved Vesterhåb/Søkrogen.

Odder har oplevet vildere besøg fra landet. Sidste år vandrede 40 kvier gennem byen, efter de var brudt ud af deres indhegning under et vildt tordenvejr.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.