To landmænd dræbt af køer på et år - sådan skete det

Siden 2016 er to landmænd døde, mens de håndterede deres dyr.

Køer er normalt godmodige. Men hvis en ko bliver forskrækket, kan den opføre sig utilregneligt, og med sine 400-600 kg bliver den farlig at være i nærheden af.

Og faktisk er koen blevet et farligere dyr at omgås, vurderer Arbejdstilsynet i denne artikel.

Siden 2016 har der været  to arbejdsrelaterede dødsulykker ved arbejde med køer. Det viser tal Arbejdstilsynet.

2016: En landmand var ved at drive køer ind i stalden til vinteren. På ulykkestidspunktet var der drevet 24 køer ind, og der manglede kun en ko på ca. 700 kg. Landmanden blev fundet død i indhegningen, hvor koen stadig opholdt sig. Landmanden har læsioner i hovedet og ansigtet, der kan være opstået ved, at koen har sparket ham. Dødsårsagen antages at være kraniebrud.  

2017: En nyansat landbrugsmedhjælper blev klemt/trampet ihjel af malkekvæg i løsdrift, som ved en fejl var lukket ud i en returgang fra malkeanlægget. Afdøde havde ikke mulighed for flugt i den smalle returgang.

Friland

Siden 2005 har Seges registreret fire dødsulykker med kvæg på friland. 

2005: 53-årig dræbt, da han ville give tyren frisk vand. Den 53-årige var ifølge Roskilde Politi gået ind i tyrens fold på gården i Darup ved Roskilde. I folden var en tyr, flere kvier og enkelte kalve - 10 dyr i alt, skrev Jyllandsposten. Politiets undersøgelser tyder p, at manden ville hælde vand op til køerne - det fossede med vand ud fra en slange ved dyrenes vandtrug - men af en eller anden grund blev han angrebet af en ko eller en tyr. "At dømme efter tyrens reaktion, da vi var derude, så kan den være gerningsdyret. men den kan også have været olm, fordi der var så meget postyr med politi, ambulancefolk og læger. Efter vores oplysninger er det en ellers fredelig tyr, brugerne har kunnet klappe bag øret uden problemer" siger vagthavede ved Roskilde Politi. Et ligsyn bekræftede, at manden døde som følge af stangning.

 2006: På en gård var et ægtepar i gang med enten at læsse kreaturer på eller af en vogn, da noget gik galt. Et af dyrene løb den 61-årige kvinde ned. Hun blev væltet omkuld og slog hovedet ned i betongulvet.
 Det er uvist, om kvinden også blev trampet på af det vildfarne dyr.
 Den 61-årige kvinde blev erklæret død ved ankomsten til Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.
 Det efterfølgende ligsyn tydede på, at hun var død I faldet, da hun havde svære kvæstelser I baghovedet.
 JydskeVestkysten den 9. september 2006

2008: En 55-årig kvinde blev tirsdag aften klokken 21.13 fundet død på en mark på Maderupvej ved Hårslev på Nordfyn.
 Kvinden, der er gårdejer og drev et landbrug sammen med sin mand, var ude for at kigge til køerne på marken, og da hun ikke vendte hjem igen, blev de pårørende urolige.
 Kvinden blev fundet med synlige kvæstelser i ansigtet. Politiet tror, at kvinden blev dræbt af spark fra køer. Desuden blev der i aftes gjort flere andre fund på marken, der peger i retning af, at der var tale om en ulykke.

2012: En 57-årig mand fra Aså er død efter et fald i stalden. Manden har været bevidstløs i en uge. Manden døde efter 9 dage i respirator pga. kraniebrud. En kvie væltede ham omkuld i stalden, hvorved han slog hovedet ned i betongulvet.

Arbejdstilsynets gennemfører netop nu og frem til 2020 en kampagne sammen med parterne i BAU Jord til Bord, 3F, GLS-A, Landbrug & Fødevarer og SEGES. Kampagnen skal formidle viden om, hvordan landmænd kan forebygge arbejdsulykker, og sker både via tilsyn, en fælles kommunikationsindsats og via Seges’ landbrugskonsulenter, der også har fokus på sikkerhed ved deres besøg.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.