Landmand i sækkesag: Det tog sin tid - men tilfreds med kompensation

Kartoffelavler Lars Christensen har nu fået afsluttet en sag med Danish Agro efter flere ugers uenighed.

"Jeg synes, det er trukket unødvendigt langt ud inden problemet blev løst – det er jeg lidt skuffet over. Men jeg er tilfreds med den måde, det er endt på."

Det siger kartoffelavler Lars Christensen efter flere ugers sag med Danish Agro.

Sydvestjysk Landboforening rettede tidligere på måneden kritik mod Danish Agro på baggrund af Lars Christensens henvendelse. Lars Christensen kontrolvejede selv sine sække og fandt, der var for lidt i. 

Sagen kørte over flere uger, hvor en Kongelig Vejer måtte efterveje Lars Christensens sække. Danish Agro meldte ud før kontrolvejningen, at de ville kompensere Lars Christensen.

De har nu indgået en aftale mellem parterne, som landmanden er tilfreds med. 

"Vi har løst problemet, og vi er kommet videre," siger Lars Christensen.

Han understreger dog, at han ikke har begået fejl med hentydning til Danish Agros udmeldning, tidligere på dagen, tirsdag. 

DN: Danskerne vil hellere investere i økologi end konventionelt landbrugØkonomi 22. juli · 07:26

"Jeg ved ikke, hvad de hentyder til, der er ingen fejl fra min side," siger Lars Christensen.

Modtager kompensation

Danish Agro oplyser, at de har kompenseret Lars Christensen for de timer og den kørsel, der har været i forbindelse med vejningen af hans gødningssække. 

Lars Christensen har stadig tillid til grovvareselskabet.

"Min holdning til Danish Agro er, som den hele tiden har været. Det er små fejl, der kunne løses, og nu skal vi bare videre," sige han. 

Yderligere kontrolvejninger

Sydvestjysk Landboforening oplyser, at de på baggrund af yderligere kontrolvejninger udført af Kongelig Vejer konkluderer, at Danish Agro har opereret med en for stor fejlprocent.

Der blev vejet syv partier, hvoraf de fleste havde den helt korrekte vægt, men der blev også fundet partier, hvor der manglede gødning, ligesom andre partier indeholdt for meget gødning. 

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Untitled image

Hvem ejer realkreditselskabet DLR Kredit?

  • Nordea

  • Danske Bank

  • Lokale banker og pengeinsitutter

  • DLR Kredit er andelsejet af landmænd

Det var rigtigt

Det var forkert