Landmand med velfærdsstald: Afslag var uretfærdigt

Mælkeproducent Kim Møller Christensen blev særdeles glad, da han fredag morgen tjekkede nyheder på Landbrugsavisen.dk.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen har afgjort, at han – som cirka 160 andre - alligevel ikke får afslag på sin ansøgning om moderniseringsstøtte.

Pengene – 700-800.000 kr. – er velkomne.

”Som traditionel landmand, så er man jo aldrig gældfri,” pointerer Kim Møller Christensen.

Den 17. november stod en ny ungdyrstald klar. Tange Skovgård, der ligger ved Bjerringbro i Midtjylland, går dermed fra 160 til 220 årskøer.

De eksisterende stalde var fra 1982 og 2004. Med den nye velfærdsstald kan gården opfylde kravene under lov om hold af kvæg, blandt andet om flere ædepladser, sygepladser, kælvningsfaciliteter, at få alle kvier fra spaltepladser til sengebåse, og opstartshold. Det var netop disse lovkrav, som puljen var afsat til at implementere.

”Vi havde ikke tænkt os at udvide, men de nye lovkrav gjorde, at vi skulle investere for at kunne fortsætte produktionen, og så blev vi nødt til at udvide for at få det til at kunne hænge sammen,” forklarer Kim Møller Christensen.

Fordi han søgte i 2015, kunne han ikke søge i 2016. Dermed stod han til at miste et tilskud, som andre landmænd – der havde brugt urigtige oplysninger – kunne rende med, mener han.

Mor og far giver børn forskruet syn på mad 27. juni · 09:33

”Vi var noget frustrerede,” siger han.

Han havde lagt en mælkeproduktion på 9975 kg pr. årsko, som der stod i vejledningen, ind som forudsætning i sin ansøgning, selvom hans reelle produktion er på 11.000 kg. Efterfølgende har han fundet ud af, at andre i deres ansøgning brugt højere tal.

”Jeg er bekymret over, at man kan køre med urent trav. Det skal de rydde op i ved kommende støtterunder,” siger Kim Møller Christensen.

Han undres over, at banken tror på hans projekt, men at indtjeningen alligevel ikke er høj nok til, at hans projekt blev vurderet til at have høj nok indtjening til at få støtte.

”Det beror enten på helt vanvittige tal - eller produktion, der slet ikke havde behov for tilskud,” mener Kim Møller Christensen.

Han havde skrevet til både fødevareministeren og L&F-direktør Karen Hækkerup. De havde svaret, at de arbejdede på sagen – men det er først i dag, at han har vished om, at ministeren har lyttet og reageret.

 

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Sparekassen Bredebro havde i 2013 den største udlånsprocent overfor landbruget. Hvor stor var den?

  • Ca. 5%

  • Ca. 15%

  • Ca. 25%

  • Ca. 35%

Det var rigtigt

Det var forkert