LDM: Så effektiv er ophørsstøtte til kvægbrug
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter har bestilt beregninger over, hvor effektiv ophørsstøtte er.

Brug 2-3 øre på ophørsstøtte og få 15 øre mere pr. kg - eller brug 7-8 ører og få 35-40 øre højere afregning. Sådan lyder beregninger fra en hollandsk analytiker, Mark Voorbergen, tidligere ansat ved Rabobank, nu indehaver af Voorbergen Consultancy.

Det er Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM), der har bestilt beregningen.

"Beregningerne viser tydeligt, at en lavere produktion i EU, eller helt præcist et lavere eksportudbud fra EU vil have stor indflydelse på afregningsprisen," lyder det i en pressemeddelelse fra LDM.

Dansk forslag: Giv ophørsstøtte - med krav om slagtede dyrKvæg Mandag 29. februar 2016 · 10:56

EU står for mindst 30-35 procent af udbuddet på verdensmarkedet. I 2013 og 2014 er produktionen i EU steget med sammenlagt 6,5 procent, og i 2016 antages det, at produktionen i EU stiger med 1,6 procent, melder LDM.

Hvis produktionen i gennemsnit kun var steget to procent om året, ville produktionen, ifølge Voorbergens beregninger, have været 1,7 pct. mindre i 2016, hvilket ville have betydet en afregningspris på cirka 29 cent i stedet for de 27 cent, som beregningerne når frem til som forventet europæisk gennemsnit i 2016. Altså 15 øre højere afregning for en produktionsreduktion på 1,7 pct.

"Det er en god forretning. Det vil koste cirka 2,6 øre pr. kg produceret mælk i EU at give ophørsstøtte på 1,50 kr. pr. kg for de cirka 2,8 mia. kg, der skal fjernes. Helt uden at belaste EU-kassen kan landbruget altså selv betale for ophørsstøtten og stadig tjene 12-13 øre pr. kg," skriver LDM.

Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter opfordrer nu miljø- og fødevareminister Esben Lunde til at genoverveje den danske holdning til intervention samt ophørs- og reduktionsordninger på mælkeområdet.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.