Mælkedrikker i vildrede - hvordan støtter jeg bedst landmanden?

Forbruger vil gerne støtte mælkebonden mest muligt, men udvalget er uigennemskuelig i butikkerne.

Er det økologisk? Er det konventionelt? Er det Arla? Er det Thise?

Når Ida Marie Rasmussen står i sin lokale Brugs og skal købe mælk til familien er det ikke til at se, hvilken mælk giver mest tilbage til landmanden.

"Vi vil jo helst have, at pengene ender et sted, der giver mening. Hellere til landmanden end et eller andet firma," siger Ida Maria Rasmussen. 

Indkøbsaftalerne mellem mejeri og detailbutik er hemmelige. Derfor er det ikke muligt at sige, hvilken butik, Ida Maria Rasmussen skal handle i, så mejeriet får størst mulig afregning. Rema 1000 har dog siden august sidste år meldt ud, at de tager 50 øre ekstra for mælken, som sendes videre til mejeriet. Reelt er alle prisaftalerne dog hemmelige. 

Diskussion på arbejdspladsen

Hun er ikke alene. På Ida Maria Rasmussens arbejdsplads er der altid forskellige mælk på morgenbordet på Falckstationen i Lemvig.

Her er der mange af kollegerne, hvis familie er mælkebønder, så der bliver snakket meget om, hvad der er godt ved de forskellige mærker. Alle vil gerne købe den mælk, hvor flest penge går til landmanden, fortæller hun.

"Men ingen af de andre køber økologisk. Så de ved det er mig, der har haft mælk med, når det er den økologisk karton, der står på bordet," fortæller hun. 

Hvad er bedst? 

Ida Maria Rasmussen køber selv økologisk mælk fra Thise, fordi mejeriet ligger tæt på hjemmet i Glyngøre. Hun er vokset op med økologisk mælk på bordet, men det har hendes kæreste Lars ikke. 

"Han synes økologi er noget fis. Han har altid arbejdet på en konventionel gård, så det synes han, er det mest rigtige," fortæller Ida Marie Rasmussen. 

Familien Rasmussen vil gerne støtte det, de kender og køber derfor altid to slags mælk.

Ida Marie drikker mellem fire og fem liter økologisk skummetmælk eller jerseymælk om ugen, mens kæresten drikker cirka syv liter konventionel minimælk. 

En løsning

For at gøre det lettere at vælge ved køledisken foreslår Ida Marie Rasmussen selv, at en løsning kunne være et mærkat - ligesom for eksempel Fairtrade. 

"Det skulle være så man kunne se, hvor meget der gik ubeskåret til mælkeproducenten. Det kræver selvfølgelig, at alle produkter var med," siger Ida Marie Rasmussen. 

Med et forbrug på næsten 15 liter mælk om måneden og to børn i huset og ønsket om flere, kan Ida Marie Rasmussen kun se forbruget af mælk stige.

Derfor håber hun det snart bliver nemmere at gennemskue, hvordan hun bedst støtter de danske mælkeproducenter. 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.