Mælkeprisen stiger i Irland

For anden måned i træk opjusterer to irske mejerier mælkeprisen.

Irske mælkeproducenter kan glæde sig over en fortsat stigende mælkepris.

To af landets større mejerier, Glanbia og Lakeland, har netop opjusteret mælkeprisen for august måned, så leverandørerne afregnes med 25 eurocent pr. liter standardmælk med 3,6 procent fedt og 3,3 procent protein.

For leverandørerne til Lakeland er der tale om en stigning på én eurocent, imens Glanbia opjusterede med to eurocent pr. liter.

Lakeland var de første til at hæve mælkeprisen for en måned siden, og siden har blandt andet Arla også opjusteret deres mælkepris.

På den seneste GDT-auktion steg prisen på de solgte mælkeprodukter med 7,7 procent.

Henry Corbally, formand for mejeriet Glanbia, siger til netavisen Agriland, at mejeriet forudser stigende priser i den kommende tid.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.