Mælkeproducent: 3F presser folk ud af landbruget
Jørn Kjær Madsen mener, at 3F presser folk ud af landbrugserhvervet

Hvis 3F ønsker overenskomster på alle landbrugsbedrifter, så presser det nogle – som ikke kan løbe så hurtigt – ud af erhvervet.

Det er synd og skam, mener Jørn Kjær Madsen, som fagforeningen 3F har varslet konflikt mod fra på mandag. Han skal i dag mødes med 3F, der kræver, at han tegner overenskomst.

”Alle vores medarbejdere stempler ud og ind. Så må vi kræve, at de ansatte bliver mere effektive på den tid, man stempler ind. Så det kunne jo måske godt blive en mere stressende arbejdsplads - hvor jeg føler, vi har en god arbejdsplads i dag, hvor tingene fungerer, hvor alle kan være med i det tempo, vi lægger,” siger Jørn Kjær Madsen.

”Jeg er bange for, at vi kommer til at lægge et tempo, hvor ikke alle kan følge med,” siger Jørn Kjær Madsen.

Han afviser ikke 3F’s påstand om, at nogle ansatte har tjent i omegnen af 30-35 kr. mindre i timen, end overenskomsten normalt ville give. Jørn Kjær Madsen vil ikke gå i detaljer omkring de lønninger, han giver, men afviser ikke, at nogle ansatte har fået mindre end den overenskomstmæssige løn.

”Det er nok i fht. nogen, som ikke har været her så længe; som slet ingen erfaring har og som er under oplæring. Vi har ikke decideret elever eller praktikanter ansat, men vi har mennesker, der har aldrig har set en ko før eller betjent en malkemaskine – som er helt nye i det her,” siger Jørn Kjær Madsen.

Et alternativ til en overenskomstmæssig løn kan i nogle tilfælde være, at den ansatte kommer på en dansk uddannelsesinstitution og under oplæring, vurderer han. Dermed vil de komme på elevløn, siger han.

Landboformand: Landbruget bør bakke Jørn Kjær Madsen utvetydigt op Fredag 8. januar 2016 · 10:04

3F har luftet muligheden for en sympatikonflikt, der vil kunne resultere i, at Jørn Kjær Madsen ikke kan få afhentet sin mælk. Jørn Kjær Madsen ved ikke, hvornår det i så fald vil ske. Men han siger, at det i givet fald vil blive nødvendigt for ham at tegne overenskomst.

”Det, de kalder en dialog, er en pistol for panden,” siger Jørn Kjær Madsen.

Selvom det er udlændinge, som får de lave lønninger, så afviser Jørn Kjær Madsen, at det skyldes nationalitet.

”Vi har en blanding af danske og udlændinge. Vi snakker ikke om drenge og piger, farve eller nationalitet. Folk får ikke løn efter den nationalitet, de har. De får løn efter hvilket arbejde, de udfører og det ansvar, de tager. Vi har også udlændinge, der får mere end den overenskomst, 3F har. Det skyldes deres kvalifikationer og det ansvar, de tager,” slår Jørn Kjær Madsen fast.

Han frygter, at nogle ikke kan få arbejde, hvis han skal give alle overenskomstmæssig løn.

”Sådan som arbejdsmarkedet er indrettet i Danmark, så ligger der et ret højt bundniveau. Der er en gruppe mennesker i Danmark, der ikke kan arbejde i danmark uden løntilskud eller på anden måde. Der har landbruget fra helt gammel tid haft en kultur, tror jeg.”

Læs mere: 3F afviser kritikken og siger, at der er vide rammer for at ansætte eksempelvis socialt svage på andre ordninger.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Tre mænd gik i tegnestue

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments

Det er nok de færreste, som har brugt juledagene på at tegne stald, men det var ikke desto mindre, hvad Holger Andersen og sønnerne Per og Dan gjorde i 2013.

Igennem en længere årrække havde de ventet på, at mælkeproduktionen blev givet fri af kvoterne, og at lejligheden skulle benyttes til at bygge en ny kostald.

»Vi havde aldrig konkret snakket om, hvordan stalden skulle være, men i julen 2013 skulle der ske noget. Far og Dan gik ind i hver sin stue, og jeg tog hjem. Og så tegnede vi tre skitser, som blev lagt frem på køkkenbordet,« husker Per Richard Andersen.

Trods tre forskellige kuglepenne var de tre forslag forbløffende ens. Malkestald frem for malkerobotter, halmkummer frem for sandsenge og en malkestald med god kapacitet for at nævne nogle detaljer, de to generationer var enige om.

»Vi foretrækker afprøvede løsninger, som er til gavn for både os og køerne,« pointerer Holger Andersen med hentydning til malkestalden, som med 32 pladser har god kapacitet til de 220 køer, som stalden skal rumme med tiden.

»Vi har ikke lyst til at bruge mange timer i malkestalden hver dag, og køerne skal helst ikke vente for længe på at blive malket. Det talte for at bygge en malkestald med god kapacitet,« uddyber han. Det tager i øjeblikket halvanden time for én person at malke de 150 køer inklusiv vask.

For at sikre et jævnt flow og mulighed for at differentiere fodringen er malkestalden tilmed udstyret med kraftfodertildeling.

Trods skitserne blev der dog også plads til spontane ændringer undervejs i byggeprocessen. Det er boksen ved siden af returgangen fra malkestalden et bevis på.

»Vi skal bruge den til at indrette en afdeling til klovbeskæring. Det var en fornuftig måde at bruge et ellers tomt hjørne på, og det er let at sortere køer fra, når de alligevel forlader malkestalden,« fortæller Per Andersen.

Peter W. Mogensen
Yes

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image

På generalforsamlingen i LandboThy udtrykte afgående bestyrelsesformand Morten Yde bekymring over et presset erhverv med fremhævelse af bl.a. den omfattende mediestorm, nødlidende bedrifter og lave afregningspriser. Men han opfordrede samtidig alle landmænd til at huske på, hvorfor de valgte netop dette erhverv.

»Min opfordring er, at I tager en timeout og tømmer hovedet for økonomi, nøgletal, bankmøder osv. Inddrag familien og få livskvaliteten og de bløde værdier i fokus. Hold fokus på de lyspunkter, der trods alt er i horisonten, men frem for alt husk hvad der er vigtigst i hverdagen«. Formanden berettede desuden om et solidt resultat for foreningen, der er i stabil drift og gearet til fremtiden. En fremtid med endnu en minister, der vil erhvervet.

Et punkt, der også fyldte på generalforsamlingen, var, at formand Morten Yde stopper efter 11 år i bestyrelsen. Der var mange rosende ord til den afgående formand for en altid konstruktiv dialog, initiativ og et godt samarbejde.

Næstformand Leif Gravesen, der via sin tidligere post som formand i Planter & Miljø har siddet i bestyrelsen siden 2005, blev valgt direkte til bestyrelsen denne gang.

Ud af bestyrelsen træder også Jacob Sejersbøl og Kristoffer Kappel, og ind træder Mette Iversen på genvalg og nyvalgte Preben Nielsen.

Aftenens gæstetaler, Torsten Schack Pedersen, MF (V), takkede også formanden for samarbejdet og havde desuden fokus på den seneste tid på Christiansborg.

»Den kampplads, I har set den seneste tid, vil fortsætte. Derfor er det vigtigt, at vi får fakta og input ude fra virkeligheden på bordet. Kampen skal tages, og så håber jeg, at de gode argumenter og fakta sejrer,« afsluttede han en vellykket generalforsamling.

Landbrugsavisen.dk
Yes
  • LandboThy
  • 662 aktive medlemmer - 261 interesse-medlemmer
  • Yder også rådgivning til medlemmer af Mors-Thy Familielandbrug
  • Har til huse i Videncenter Thy-Mors, Thisted, hvor Dyrlægegruppen Thy, LE34, indkøbsforeningen Agro Nord og en række andre mindre virksomheder også har adresse.

 

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image

Her i Vestjylland holder vi de aftaler, vi indgår«.

Så kontant lyder kommentaren fra Niels Jørgen Madsen, Sommersgaard, om den retssag, som Landbrug & Fødevarers advokat, Håkun Djurhuus, onsdag fremlagde ved Vestre Landsret på vegne af Sommersgaard.

Niels Jørgen Madsen er en af hovedpersonerne i den principielle sag, der handler om retten til at omlægge 10 hektar i et Natura 2000-område fra græs til græs. Det er tilladt i fredningsbestemmelser fra 2004, men i 2014 træffer Natur- og Miljøklagenævnet en anden afgørelse, der går i modsat retning. Værnengene ved Ringkøbing Fjord ligger i et Natura 2000-område og i forlængelse af Tipperne, som er fuglereservat.

»Det er egnens DNA, man angriber med afgørelsen fra Natur- og Miljøklagenævnet,« konstaterer Niels Jørgen Madsen.

Onsdag havde han taget turen til Landsretten i Viborg sammen med formanden for Sydvestjysk Landboforening, Claus Christensen, og godt andre 40 landmænd fra hjemegnen, som er medlemmer af et af de tre selskaber, som har dyr gående på Værnengene.

Arealet har været omfattet af en række frivillige naturbeskyttelsesaftaler siden 1991, og i 2012 godkendte kommunen en omlægning fra græs til græs. Den godkendelse blev imidlertid ophævet af Natur- og Miljøankenævnet 2013, og i 2014 traf nævnet en central afgørelse om, at arealet er omfattet af § 3, og at omlægning kræver en dispensation.

»Vi har været nødt til at tage den her sag videre, fordi den er helt principiel set med vores øjne. Man efterlyser frivillige naturtiltag, men der er ikke megen frivillighed i den her sag. Samtidig mener vi ikke, at det går ud over naturkvaliteten overhovedet, at landmændene får lov at lægge de her græsmarker om, der vil fortsat være en meget høj naturkvalitet,« siger Claus Christensen.

 

Landbrugsavisen.dk
Yes

Sagen kort:

  • Sagen om Værnengene handler om retten til at omlægge 10 hektar i et Natura 2000-område fra græs til græs og er en vigtig principiel sag for Landbrug & Fødevarer.

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image

Noteringerne for smågrise og slagtesvin i 2015 var ikke værd at skrive hjem om for de fleste producenter.

Men 2015 bliver overgået positivt af 2016, hvis man skal tro udmeldinger i løbet af den seneste uges tid fra de to markedsanalytikere, Karsten Flemin fra Landbrug & Fødevarer og Markus Fiebelkorn fra Danske Svineproducenter.

Karsten Flemin fremlagde sin betragtninger på Danvets årsmøde i sidste uge.

»Jeg tror ikke, der er grundlag for at ændre vores prisprognose for nuværende. Jeg tror og håber, at 8,40 kr. er bunden for slagtesvinenoteringen. Prognosen siger 9,75 kr. i 2. og 3. kvartal, men det vil kræve fornuftigt grillvejr i Europa. Det var rigtig dårligt i 2015, men en højere notering vil kræve godt grillvejr i forsommeren. Det har meget stor betydning for noteringen,« sagde han, der tror, at noteringen for slagtesvin i gennemsnit minimum når niveauet fra 2015.

Muligheder for fremgang for smågrisene

Markus Fiebelkorn fortalte ved et medlemsmøde hos Danske Svineproducenter i den forgange uge om positive takter for smågriseproducenterne som følge af opgørelser over sobestandene. Her er særligt Polen hårdt ramt af den aktuelle krise.

»Mange soholdere stopper i Polen. Det er først og fremmest de små, der lukker ned. Heldigvis er der flere soholdere end slagtesvineproducenter, der lukker, ellers var der ingen at sælge smågrise til,« påpegede han.

Han ser et boomende marked for afsætningen af smågrise til Polen.

»Vi eksporterer fire mio. smågrise til Polen i 2015, men det tal regner jeg med stiger med 1,1-1,5 mio. grise i år. Om tre år tror jeg, at halvdelen af alle danske eksporterede smågrise går til Polen,« sagde Markus Fiebelkorn.

Karsten Flemin ser også betydelige muligheder i Polen:

»Polen har mistet 100.000 søer på et år. Det er to mio. smågrise, der mangler. Her er Danmark et naturligt marked at hente smågrise,« sagde han.

Længere transport

Markus Fiebelkorn ser en tendens i retning mod, at smågrisene generelt skal fragtes længere end hidtil - herunder til Italien, som er et stadigt vigtigere marked.

NordWest-noteringen følges tæt hos Danske Svineproducenter. Trods manglende stigninger for noteringen, der sætter prisen på 30 kgs-grise, i de seneste uger, forventer Markus Fiebelkorn en yderligere stigning fra det nuværende niveau på 42 euro.

»Jeg håber på en yderligere stigning til 44-45 euro, fordi vi har set en stigning på slagtesvinenoteringen i Tyskland på 5 eurocent i sidste uge. Samtidig kommer bunden ikke så langt ned i efteråret, som vi var vidne til i 2015. Alt i alt tror jeg på en lidt højere gennemsnitlig pris end i 2015,« sagde han.

Søren Tobberup Hansen
Yes

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image

Så kontante var ordene fra formand for Sønderjysk Familielandbrug Antoni Stenger på generalforsamlingen i Agerskov, hvor over 80 medlemmer deltog.

Formanden mente, at Simon Kollerup (soc.) skal holde sig til sandheden i stedet for at påstå, at nu var gødningen givet fri, og landmændene kan gøde som de vil.

Samtidig opfordrede han de konservative til at opføre sig som et anstændigt støtteparti frem for at profilere sig som et grønt parti på landbrugets bekostning. »De konservative har i den grad fyldt grus i maskineriet hos blå blok med deres uanstændige jagt på Eva Kjer Hansen.«

Antoni Stenger forklarede, hvordan K har givet erhvervslivet en iskold klima-skulder. »Sammen med rød blok forlanger de en 40 procents reduktion af CO2-udslippet i Danmark i 2020. Det vil koste landbruget i Danmark 6 mia. kr., selv om vi allerede nu har verdensrekord i reduktion af drivhusgasser,« sagde formanden.

»Hvorfor sætte vækst og økonomi på spil for tre procents signalværdi?« spurgte formanden, som kom med flere forslag til, hvordan Danmark kan forbedre mulighederne i landbruget.

Den økonomiske krise i landbruget ligger Familielandbruget meget på sinde, ikke mindst fordi det skræmmer de unge væk fra erhvervet. Vi skal have de unge landmænd i gang og gælden på bedrifterne ned. Men det kommer ikke af sig selv,« mener Antoni Stenger som foreslår: Jordfordeling, sælgerpantebreve og statsgarantier for at få generationsskiftet i gang i landbruget.

»Der sker meget få investeringer i landbruget, og det betyder, at produktionsapparatet nedslides. Vi må ikke sidde med hænderne i skødet i Danmark.

Der er mange muligheder for at hjælpe erhvervet på vej. Vi skal bare have politikerne med på ideen,« sagde formanden, som adskillige gange har været på Christiansborg for at fremlægge diverse sager. Senest har bindestaldene fået forlængelse med fem år, før forbuddet træder i kraft. Det er for en stor del Antoni Stengers fortjeneste.

Formanden for Sønderjysk Familielandrug blev da også genvalgt på årets generalforsamling, sammen med Henry Aagaard og Christian Jensen, der blev valgt til bestyrelsen.

Landbrugsavisen.dk
Yes

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image

På Thise Mejeri er man godt tilfreds, når der bliver kigget på regnskabet for sidste år. Resultatet er nemlig på 29,5 mio. kr. Det er væsentligt bedre end de udmeldte forventninger på 20 mio. kr. og forrige års resultat på 21,5 mio. kr.

Mejeriets indtjening udtrykt i øre pr. kg mælk for 2015 blev på 378 øre pr. kg standardmælk mod et resultat på 377 øre pr kg i 2014. Denne indtjening sikrede mejeriet konkurrencedygtighed mht. mælkeprisudbetaling til andelshaverne. Samtidig steg egenkapitalen fra 68,6 mio. kr. i 2014 til i alt 87,7 mio. kr. i 2015.

Mejeriet oplyser, at den gode indtjening skyldes et samspil af gode markedsprisvilkår, en øget forædlingsgrad og effektivisering i produktion.

Forventning til fremtiden

Mejeriet har også positive forventninger til 2016. De positive forventninger bygger på, at mejeriet gennem årelange partnerskaber forventer en fortsat udvikling i salg og aktivitet på hjemmemarkedet. Mejeriets eksportsalg til de nære vesteuropæiske eksportmarkeder forventes også at stige i værdi.

Ledelsen forventer, at Thise Mejeri med indgangen til 2016 igen har sikret sig det nødvendige mælkeråvaregrundlag fra egne andelshavere. Faktisk forventer man klart større mælkemængder fra eksisterende andelshavere i løbet af 2016. Ikke mindst fordi mejeriet fik tilknyttet yderligere fem nye andelshavere med indgangen til 2016.

Aage J. Iversen
Yes

Thise i 2015-tal

  • Økologisk mælk: 99 mio kg (94 i 2014)
  • Resultat: 29.5 mio kr (21.4 i 2014)
  • Indtjening: 378 øre pr kg (377 i 2014)

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image

I sidste uge valgte Kolding Herreds Landbrugsforening (KHL) en ny formand. Han hedder Hans Damgaard, er svineproducent i Hejls, og har været næstformand i foreningen det seneste år. Med tre små døtre derhjemme lå det ikke i kortene, at han skulle kaste sig ind i foreningsarbejdet, da han for to år siden blev spurgt, om han havde lyst til at lave noget bestyrelsesarbejde i landbrugsforeningen.

»Jeg er kun 36 år og min yngste er lige fyldt tre år, men man får jo ikke altid lov at skrive hele manuskriptet selv,« konstaterer han.

Hans Damgaard har endnu ikke helt fornemmelse for, hvor meget tid, posten kræver, men glæder sig blandt andet til samarbejdet med de andre landboforeninger. Han er fjerde generation i familien med bestyrelseposter i landbruget, hans far Jørgen sidder i Danish Agros bestyrelse.

»Jeg er opdraget til, at man skal hvis man har muligheden og evnerne, forklarer han.

Landbrugsavisen.dk
Yes