Mælkeproducenter flygter: Omsætning styrtdykker for kriseramt mejeri

Australske Murray Goulburns omsætning faldt 15 procent og mælkeleveringen faldt 21 procent i andet halvår 2016.

Den kriseramte australske mejerivirksomhed Murray Goulburn har nu offentliggjort tal for, hvor galt det faktisk står til efter et horribelt 2016. 
Murray Goulburn har således ifølge Dairy Industry Newsletter annonceret et fald i omsætningen på 14,8 pct. til 1,2 mia. australske dollars, svarende til 6, 46 mia. danske kroner, i de seks måneder frem til december 2016. Og faldet i mælkeleverancerne var på 20,6 pct. til 1,6 mia. liter i forhold til året før.

Nettogælden steg i perioden med 41 pct. til 677 mio. australske dollars, svarende til 3,46 mia. danske kroner. Murray Goulburn har således investeret 44,6 mio. australske dollars (240 mio. danske kroner) i deres nye ostefabrik, SAP-system og andre projekter i perioden.

Virksomheden overvejer i øvrigt at udpege en ikke-leverandør som formand for bestyrelsen, og andelsselskabet meddeler, at en gennemgang af bestyrelsens struktur og sammensætning fortsætter.

 

Landmænd løber fra tilbagebetaling

LandbrugsAvisen har tidligere beskrevet, at landmændene i Murray Goulburn i gennemsnit skylder deres selskab 120.000 australske dollars; over 600.000 kr., som de har fået ’for meget’ i mælkepris. Går man til et nyt mejeri, kan man løbe fra tilbagebetalingen. Det har flere gjort.

John Mulvany, mejerikonsulent fra Gipps Dairy, har forklaret, at dette lader de tilbageværende leverandører synke ekstra langt ned i dyndet. Mejeriet var samtidig blevet noteret på børsen som aktieselskab.

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.